Annonce
Ikast-Brande

Anlægspenge kan puttes tilbage i kommunekassen

Det lykkedes at holde moderniseringen af Nr. Snede Skole indenfor budgetrammen. Billedet her er fra indvielsen af den nye hovedbygning i april 2018. Arkivfoto: Mette Mørk
Blandt andet er et produktionskøkken i Vibereden blevet billigere end forudsat, og Nr. Snedes skolerenovering holdt budgettet.
Annonce

Brande/Nr. Snede: I henhold til Ikast-Brande Kommunes interne regulativer skal anlægsregnskaber på over to millioner kroner forelægges byrådet til godkendelse. På den baggrund skal børne- og undervisningsudvalget på sit møde onsdag gennemgå tre anlægsprojekter, og set med økonomiske briller er det ganske behagelig læsning.

De seneste års klart største kommunale anlægsprojekt, renoveringen af Nr. Snede Skole, er således endeligt afsluttet, og ud af et samlet budget på 61,8 mio. kr. er man endt med en særdeles beskeden budgetoverskridelse på beskedne 8000 kr. En del af forklaringen på, at enderne når sammen, er, at der via totalentreprenøren C.C. Contractor er opnået et energitilskud på ca. 600.000 kr., og så har kommunen selv spædet til med 369.000 kr. fra en tilgængelighedspulje.

I Engesvang er der sparet over en halv mio. kr. på opførelse af en daginstitution, som byrådet havde bevilget knap 2,3 mio. kr. til, og også etableringen af et nyt produktionskøkken i Vibereden i Brande er blevet billigere end forventet.

Fra politisk hold var der afsat næsten 2,4 mio. kr. til formålet, men den samlede pris for køkkenet landede på godt 2,2 mio. kr., hvilket sender knap 166.000 kr. retur til kommunekassen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce