Annonce
AC Horsens

Anklen driller Frantsen: Kuren hedder en ekstra uges ferie

Rune Frantsen håber snart at være tilbage i fuld firspring, men det er svært at spå om ankelskader. Foto: Ole Nielsen
AC-spilleren håber at blive klar til mødet med Silkeborg, efter han igen blev skadet få dage inde i den nye sæson.

Horsens: - Jeg må nok hellere holde en ekstra uges ferie fremover.

Rune Frantsen har ikke mistet sit humør, selv om han de seneste uger har kæmpet med en ankelskade. Årsagen er, at han tilbage i januar forlod første træningsdag med en brækket knogle i hånden, og forberedelserne til denne sæson var kun få dage gammel, da han fik et vrid i anklen i en testkamp mod Helsingør.

- Det er altid noget, at det sker før sæsonen. Det havde været værre midt i sæsonen, men det er bare dybt frustrerende, at det nu er sket to gange, at jeg er blevet ramt af skader lige efter, vi er kommet i gang, siger Rune Frantsen.

Han håber, at han kan komme i spil til mødet med Silkeborg på søndag.

- Jeg havde fået løbet godt i ferien, og heldigvis har jeg kunnet cykle en masse, så formen skulle stadig være på plads. Det er bare svært at sige noget i forhold til en forstuvet ankel. Det kan stå skidt til i fire dage, og så flytter det sig pludselig og bliver bedre. Det kan bare også ske, at der ikke er fremgang, siger AC-spilleren, der taler af erfaring.

Han sluttede sæsonen af som makker til Nicolai Brock-Madsen i angrebet.

- Som alle andre vil jeg gerne bidrage og spille. Vi ved, at klubben ikke er færdig med at handle, og når man ikke spiller, er der altid risiko for, at du bliver overhalet af andre spillere, siger Rune Frantsen.

Han har spillet flest kampe som højre back eller højre kant med Peter Nymann som makker, men Bo Henriksen har som sagt også set Rune Frantsen som en mulig makker til Nicolai Brock-Madsen, så den fysisk store og stærke angriber har bevægelig spiller omkring sig.

Annonce

Vi ved, at klubben ikke er færdig med at handle, og når man ikke spiller, er der altid risiko for, at du bliver overhalet af andre spillere.

Rune Frantsen

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce