Annonce
Sport

Anklager vil have Benzema for retten i afpresningssag

Charles Platiau/Ritzau Scanpix
Domstol skal nu vurdere, om Karim Benzema skal for retten i en sag om afpresning fra 2015.
Annonce

Står det til anklagemyndigheden i Versailles lidt udenfor Paris, skal Karim Benzema for retten i en sag om afpresning, der tog sit udspring i 2015.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Anklageren vil have Real Madrid-angriberen tiltalt for medvirken til forsøg på afpresning, hvilket kan give op til fem års fængsel.

Nu er det op til en domstol at vurdere, om Benzema-sagen skal for retten, lyder det.

Det hele går tilbage til juni 2015, hvor Benzema som vanligt var udtaget til det franske landshold i forbindelse med en landskamp. Men opholdet i landsholdslejren udviklede sig noget anderledes end normalt.

Ifølge anklagen var Benzema indblandet i afpresning af sin daværende landsholdskammerat Mathieu Valbuena.

Real Madrid-angriberen agerede angiveligt mellemmand for en ven, der var kommet i besiddelse af en sexvideo med Valbuena og krævede penge for ikke at lække den.

Kort efter blev Benzema suspenderet fra landsholdet, så længe sagen stod på. Det har den gjort i lidt mere end fem år nu.

Han har indrømmet, at han henvendte sig til Valbuena angående den sexvideo, som en barndomsven var kommet i besiddelse af. Men han nægter at have deltaget i pengeafpresningen.

Benzema har selv sagt, at han blot ville gøre Valbuena opmærksom på, at sexvideoen eksisterede.

I december sidste år afviste en appeldomstol i Paris at lade Benzema slippe i sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Skoleleder: Der er brug for bedre corona-kommunikation til tosprogede familier

Annonce