Annonce
Danmark

Anja blev nægtet indrejse til USA - koster familien 57.000 kroner

Anja Krabbe og Peter Nielsen havde betalt første rate af deres tre uger lange ferie rundt i USA, da Anja Krabbe fik afslag på at rejse ind i landet. Et besøg på den amerikanske ambassade hjalp ikke, og parret kan ikke få refunderet eller ombooket de mange flybilletter, de har købt til familien. Foto: Mette Mørk.
Anja Krabbe fik efter otte rejser til USA pludselig afslag på visum på grund af 25 år gammel overtrædelse af indrejsereglerne. Familien må dermed vinke farvel til tre ugers drømmeferie og 36 flybilletter.

Anja Krabbe og Peter Nielsen gør alt, hvad de kan for at glæde sig til deres sommerferie, som går til Cypern sammen med fire af den sammenbragte families fem børn.

Men det er ingen let opgave, for familien havde oprindeligt sparet op til en drømmerejse tre uger rundt i USA.

Familien skulle flyve til Las Vegas og rundt med fly og minibus til nationalparker i blandt andet Utah, Arizona og Nevada, inden turen gik videre til New Mexico, hvor Anja Krabbes søster, Karina Krabbe Graham, bor i Albuquerque.

Parret har købt 36 flybilletter, men dem får familien aldrig brugt, og de kan ikke ombookes. Vejlenserne har betalt for hotelreservationer, som ikke kan refunderes, og i alt har familien mistet 57.000 kroner.

Alt sammen på grund af en lovovertrædelse, Anja Krabbe begik i USA som 17-årig - for 25 år siden.

Annonce
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at en 25 år gammel forseelse kunne betyde, at jeg ikke kan komme ind i landet i dag. Jeg har hverken stjålet noget eller slået nogen.

Anja Krabbe

Fik 10 års visum

- En uge før vi skulle betale anden rate af rejsen til i alt 118.000 kroner, søgte vi i fællesskab ESTA for at få tilladelse til at rejse ind i USA. Jeg tænkte ikke på noget tidspunkt, at det kunne være et problem. Jeg har været i USA otte gange siden 1996, hvor jeg blev sendt retur, og jeg har aldrig oplevet problemer siden. Fra 2002 til 2012 havde jeg ovenikøbet fået et 10 års visum og tog flere gange over til min søster, fortæller Anja Krabbe.

Den sammenbragte familie lod sig ikke slå ud over det elektroniske afslag, og parret kørte over til den amerikanske ambassade i København for at få et egentligt visum. En tur, den 43-årige vejlenser kender så godt.

- Det var et kæmpe chok, da jeg fik nej til ESTA'en. Alt blod forlod mit hoved, for jeg orkede det ikke igen. Men jeg var nødt til at tage over på ambassaden for at søge individuelt visum. Det har jeg prøvet flere gange før, for tilbage i 1996 jeg fik 10 års straf, hvor jeg ikke kunne søge ESTA, men skulle møde op på ambassaden hver gang for at stå skoleret og søge visum, fortæller Anja Krabbe.

Synd for børnene

Besøget på den amerikanske ambassade i København var denne gang forgæves. For på vej hjem i bilen ringede en ansat fra ambassaden med besked om, at Anja havde fået afslag.

- Han fortalte mig, at de havde besluttet, at jeg ikke måtte få et visum, og at jeg kunne prøve igen, når der kommer en ny regering derovre. Men jeg kommer ikke til at prøve igen. For det er synd for vores børn, og jeg sagde også, at Peter skulle tage af sted med børnene. Men de har ikke lyst til at tage på ferie uden mig, fortæller Anja Krabbe og tilføjer:

- Ungerne har taget det helt fantastisk. De har sagt, at det ikke er min skyld. Men det er det jo. Jeg har stadig stor skyldfølelse over, hvad jeg gjorde som 17-årig og de ting, der skete efterfølgende.

Forskel på ESTA og visum

ESTA står for "Electronic System for Travel Authorisation", som er en anden type indrejsetilladelse til USA end et egentligt visum.

Statsborgere fra et såkaldt "Visa Waiver Program medlemsland", som Danmark er blandt, behøver ikke et visum for a rejse til USA. I stedet skal man modtage en godkendelse af ESTA-ansøgningen, som foregår online.

Fra det øjeblik en ESTA'en godkendes, er den gyldig i to år eller indtil passets udløb.

Inden for de to år kan man rejse til USA lige så mange gange, man ønsker. Det gælder dog for hvert besøg, at det ikke må overstige 90 dage.

Men hvis den amerikanske grænsekontrol mistænker en rejsende for at anvende ESTA 'en til et andet formål end det at rejse, transit eller forretning, kan det ske, at man nægtes adgang til USA. Derfor er selv en gyldig ESTA ikke altid er en garanti for at få adgang til landet.

Det kan også være nødvendigt at søge visum, hvis man blandt andet ikke har ren straffeattest eller tidligere er blevet nægtet indrejse i USA.

Kilde: usaestaonline.com

Fik afslag på ansættelse

For at forstå, hvad der skete, skruer vi tiden tilbage til 1994.

Den 17-årige Anja Krabbe har fået plads i huset et år hos en amerikansk præstefamilie i Colorado. Inden hendes tre måneders turistvisum udløber, finder familien ud af, at de skal søge om tilladelse til at ansætte danskeren. Men familien får afslag på ansættelsen med den konsekvens, at familien bryder aftalen og beder teenageren om at rejse hjem.

- Men for at få lidt ud af turen til USA tog jeg en greyhoundbus fra Denver til San Diego. Her boede min søster med sin mand, som hun havde mødt, da hun var au pair i USA, og vi tog sammen rundt for at opleve landet. Som 17-årig tænkte jeg ikke over, om det var lovligt eller ej at blive længere i landet. Som så mange andre, hev jeg slippen med mit turistvisum ud af passet og blev derovre tre måneder længere, fortæller Anja Krabbe.

Anja Krabbes søster har boet i USA i mange år, og derfor har hun været derovre adskille gange uden problemer. Men pludselig er hun blevet nægtet ESTA og visum. Foto: Mette Mørk

Blev sendt retur med fly

Da hun skal rejse ud af USA efter seks måneders ophold, forklarede hun ved paskontrollen, at hun havde mistet slippen, og det blev accepteret med et skuldertræk.

I 1995 tog hun over til sin søster igen, og det gav heller ingen problemer i lufthavnen, men det fik hun året efter.

- Jeg skulle mellemlande i Detroit og fik godkendt mit pas. Men jeg gik kun 20 skridt, så blev der råbt, at jeg skulle stoppe, fortæller Anja Krabbe.

Hun blev derpå afhørt i timevis på grund af sin forseelse to år tidligere, og udgang på sagen blev, at hun blev sat på et fly retur til Europa.

Nu har den 25 år gamle lovovertrædelse indhentet hende endnu en gang, og hun har svært ved at acceptere, at det stadig har konsekvenser så mange år senere.

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at en 25 år gammel forseelse kunne betyde, at jeg ikke kan komme ind i landet i dag. Jeg har hverken stjålet noget eller slået nogen. Men reglerne er åbenbart blevet strammet, siden Trump er kommet til magten, og nu ved jeg ikke, om jeg nogensinde sætter mine fødder i USA igen.

Anja Krabbe, Peter Nielsen og fire af parrets fem sammenbragte børn kommer alligevel ikke til USA. Familien har tabt 57.000 kroner, og må nu tage til takke med en solferie på Cypern. Foto: Mette Mørk.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HIC

Horsens IC triumferede i dramatisk topopgør

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Erhverv For abonnenter

17-årige Lasse måtte køres til salgsmøder af sin mor: Nu sælger han 225.000 lammeskind om året

Annonce