Annonce
Horsens

Andreas Boesen i replik til Britt Bager: Kan Venstre garantere, at der bliver afsat penge til E45?

Andreas Boesen. Arkivfoto

Læserbrev: For nylig skrev jeg et læserbrev, hvori jeg efterlyste svar fra Venstre og den borgerlige regering i forhold til at afsætte de nødvendige penge til at udvide E45.

Særligt fordi Østjylland har mange borgerlige ministre og højtstående politikere, men tilsyneladende ikke mange af dem, der kæmper for at afsætte penge til at udvide hele E45 i Østjylland.

Særligt i en tid, hvor trafikken og indbyggerne i Østjylland vokser, men desværre også ulykkerne på E45.

Venstres politiske ordfører, Britt Bager, skrev i sit svar til mig, at man i finanslov 2017 og 2018 havde afsat penge til E45.

Det er såmænd korrekt, men min kritik gik sådan set også på, at der i finanslov 2019 ikke var nævnt E45 med et eneste ord eller en eneste krone, samt at der ikke tidligere er afsat penge til at færdiggøre udvidelsen af E45.

Når man tænker på, at Venstre ikke engang i et valgår tænker på E45, så bliver jeg meget bekymret for, hvordan det går, når valget er overstået.

Det er jo helt fair, at man hellere vil prioritere en midtjysk motorvej eller andre vejprojekter. Men så skylder man de østjyder, der hver morgen og eftermiddag holder i kø, at melde klart ud.

Socialdemokratiet har meldt klart ud, at E45 er et af de vigtigste infrastrukturprojekter, der skal prioriteres de kommende år.

Jeg sætter stor pris på, at Britt Bager svarer på mit læserbrev. Næste gang kunne hun måske være konkret og svare på, om Venstre vil garantere, at der bliver afsat penge til at udvide E45?

Annonce

Det er jo helt fair, at man hellere vil prioritere en midtjysk motorvej eller andre vejprojekter. Men så skylder man de østjyder, der hver morgen og eftermiddag holder i kø, at melde klart ud.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce