Annonce
Danmark

Anders Samuelsen har fået job - skal rådgive dansk rigmand

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tidligere LA-leder Anders Samuelsen er blevet konsulent og har blandt andet rigmanden Lars Seier som kunde.

Den tidligere leder af Liberal Alliance Anders Samuelsen er efter sit farvel til dansk politik gået solo som selvstændig konsulent.

Han arbejder blandt andet for rigmanden Lars Seiers selskab Concordium, der arbejder med en platform inden for blockchain, som blandt andet er kendt fra kryptovalutaer som bitcoin.

Det skriver TV2.

Anders Samuelsen blev ikke valgt til Folketinget ved valget i juni, hvor Liberal Alliance gik fra 13 til 4 mandater.

Han stoppede samme måned som udenrigsminister, da VLAK-regeringen mistede regeringsmagten.

Efterfølgende valgte han at trække sig som politisk leder for partiet, og nu er han aktiv på det private arbejdsmarked.

- Jeg har altid været vildt fascineret af iværksættere og dem, der prøver at bygge noget op, så det er jeg i det små begyndt at gøre selv.

- Der er nogen, der har rakt hånden ud og sagt, at din internationale erfaring og din evne til at åbne døre til andre nationer, kan vi bruge, siger Anders Samuelsen til TV2.

Lars Seier og Anders Samuelsens bekendtskab er ikke nyt. Lars Seier har i mange år støttet til Liberal Alliance, som han også har hjulpet økonomisk.

Anders Samuelsen var med til at stifte partiet i 2008, men da han i juni trak sig som leder, slog han samtidig fast, at politik var et overstået kapitel for ham.

Også et andet tidligere LA-medlem af Folketinget Laura Lindahl har fået nyt job efter sit exit til Christiansborg.

Hun er blevet ansat som direktør for Dansk Facilities Management netværk. Det repræsenterer virksomheder, der arbejder inden for ejendomsdrift. Det oplyser netværket i en pressemeddelelse tirsdag.

/ritzau/

Link til artikel på TV2''s hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce