Annonce
Ikast-Brande

Anders dyrker vin med birkesaft og blåbær

Anders Hagelskjær foran et af de birketræer, som har leveret saft til vinene. Foto: Ejgil Jessen Hansen
29-årig Anders Hagelskjær fra Aarhus har fået en produktion i gang af specialfremstillede vine med birkesaft og blåbær hos sine forældres gård i Blåhøj.
Annonce

Blåhøj: Nogle hundrede meter ind ad en sidevej til Øgelundvej, Blåhøj, dukker en mindre ejendom op på venstre hånd. Den er beliggende helt ind til gl. Give Kommune og således i den allersydligste del af Ikast-Brande Kommune.

Ejendommen er omkranset af en lang række træer, og en del af ejendommens jord består af mose. Det er her på denne ejendom, Anders Hagelskjær producerer sin blåbærvin og birkevin.

Anders Hagelskjær er 29 år, født og opvokset på ejendommen på Øgelundvej. Han gik i Blåhøj Skole og senere på Dalgasskolen og Præstelundskolen i Brande.

I dag bor han i Århus og er uddannet biolog fra Århus Universitet. Det er en uddannelse, som er meget relevant i forhold til vinproduktionen. Forældrene, der begge er lærere, bor stadigvæk på ejendommen på Øgelundvej.

Annonce

Startede i 2016

Starten på vinproduktionen fandt sted i 2016, hvor Anders Hagelskjær begyndte at tappe saft fra nogle af alle de birketræer, der står rundt på ejendommens areal.

Han havde læst om, hvordan anvendelse af birkesaft i mange år har været kendt i bl.a. Kina og Nordeuropa. I første omgang forsøgte han at eksperimentere med at anvende saften til sirup, men det lykkedes ikke rigtig. Herefter gik han over til produktionen af vin baseret på saften fra nogle af birketræerne.

Annonce

Birkesaften

Når vinterfrosten er overstået begynder birketræerne at opsuge enorme mængder vand gennem rodnettet. Omkring 1. marts starter han tapningen af træerne. Det er kun de lidt større træer, der tappes, og for ikke at ødelægge træerne, bruger han ikke de samme træer hvert år.

Der skal gå mindst tre år, før Anders vender tilbage til et træ, der tidligere har været tappet.

Den 29-årige biolog foran nogle af sine vinflasker. Foto: Ejgil Jessen Hansen

Der bliver boret et lille hul i stammen, ca. 5 cm. dybt og 9 mm i diameter. Der kan tappes helt op til 10 liter vand/saft i døgnet. Når birketræerne begynder at springe ud, stoppes tapningen.

Birkesaften kan drikkes som den er og den er vitaminrig. Den indeholder bl.a. mangan, magnesium, calcium og zink. Desuden er der et meget lavt indhold af sukker. Lavet efter champagnemetoden

Annonce

Mousserende vine

Anders Hagelskjær fremstiller mousserende vine af birkesaften. Vinen er lavet efter champagnemetoden. Fra det tidspunkt hvor saften tappes og til vinen ligger klar til salg, går der cirka to år.

Desuden laver han frugtvin af blåbær, som han får fra Halskenbjerg, der er Danmarks største producent af blåbær. Halskenbjerg ligger ved Bøvl mellem Blåhøj og Sdr. Omme. Til hver flaske anvendes der saft fra 3 kg. blåbær.

De bær, der anvendes til frugtvinene, er dem, der ikke bliver plukket i høsten, eller er over- eller undermodne. Saften herfra er fortrinlig til frugtvinen. Der er således et samarbejde mellem de to producenter.

Annonce

Alkoholfri vine på vej

Anders Hagelskjær er desuden i færd med at fremstille alkoholfrie vine, og så satser han på at få godkendt sine birkevine som økologiske. Han anvender økologiske produkter i fremstillingen, og moseområdet, hvor birketræerne vokser, lever, efter Anders Hagelskjærs opfattelse, op til kravene om økologi.

Hagelskjær vine sælges via webshoppen og til forskellige vinforretninger rundt i landet, bl.a. i Århus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce