Annonce
Rejser

Anderledes overnatning: Flere glashytter åbner i Sverige

Foto: Visit Sweden/Jonas Ingman

Forestil dig at vågne om natten og stirre direkte op i stjernehimlen. Eller at slå øjnene op om morgenen, kigge ind i væggen og stadig have direkte udsigt til solen, der står op. Det lyder som den slags oplevelser, som en nat under åben himmel giver. Men i takt med, at Sverige etablerer flere glashytter i løbet af denne sommer, er det muligt at få samme oplevelse, mens man ligger godt i en seng omgivet af glastag og -vægge. Ud af de glashytter, der indtil videre findes i Vestsverige, ligger den nyeste af dem hos Dalsgaard Aktiviteter, som nu kan byde på to af den slags gennemsigtige boformer.

Det skriver Visit Sweden i en pressemeddelelse. Udover aktiviteter i skov og sø, byder stedet også på ildsted og udendørsbruser.

Annonce
Foto: Visit Sweden/Jonas Ingman

I den svenske natur

Det er generelt for glashytterne, at de ligger i afsides natur. De første fem ligger for eksempel på den privatejede ø Henriksholm i søen Animmen. Idéen til den anderledes form for overnatning tog sin begyndelse i 2017 i forbindelse med studiet ”The 72 Hour Cabin”, der blev gennemført af Karolinska Instituttet i Stockholm. Studiet påviste, at ved at bo 72 timer i en glashytte på en ø i Dalsland i Sverige faldt stressniveauet for fem mennesker med stressende jobs – heriblandt en fransk taxachauffør og en tysk politibetjent – med næsten 70 procent. Siden da har det været muligt for alle interesserede – stresset eller ej - at booke et ophold i hytterne på 72 timer. En indkvarteringsform, der også har været interesse for blandt danskere.

Tre nætter på 72 Hour Cabin at Henriksholm for to personer koster lidt over 7.000 danske kroner. (mepje)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce