Annonce
Horsens

Anden gang var lykkens gang: Nu er der kommet bud på madbod på Torvet

Forud for renoveringen af Torvet blev den tidligere pølsevogn i starten af december fjernet fra Torvet. Nu er der kommet bud på at drive en madbod på en stadeplads lidt længere mod nord på Torvet. Arkivfoto: Morten Pape
En eller flere endnu ukendte bydere har vist interesse for at drive en madbod fra en ny stadeplads på Torvet. Det skal nu undersøges, om den eller de boder, der bliver budt ind med, lever op til betingelserne i udbuddet og lokalplanen.

Horsens: Der skulle to udbudsrunder til, men nu er det lykkedes at få et bud på driften af en madbod på Torvet.

Det fortæller kommunens tekniske direktør, Charlotte Lyrskov. Ved udbudsfristen mandag kl. 12 var der indkommet et - eller flere bud - at drive en madbod på Torvet.

- Jeg kan ikke sige, at der er kommet et eller flere bud, men der er kommet bud. Vi skal nu tage en snak med dem, der har budt og se på, om den bod, de byder ind med, lever op til betingelserne i udbuddet og i lokalplanen, siger hun.

I sidste ende er det plan- og miljøudvalget, der tager stilling til buddet, og Charlotte Lyrskov forventer, at forvaltningen vil have en sag klar til politisk behandling senest til udvalgsmødet i marts.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, glæder sig over, at der er interesse for at drive en madbod på Torvet.

- Jeg er glad for, at vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor vi selv skulle investere 800.000 kroner i en arkitektonisk flot madbod på 12-15 kvadratmeter, som vi så risikerede, at der ikke var nogen, der ville leje sig ind i. Når vi får bud, får vi nogle personer, der selv kan sætte deres præg på boden. Jeg glæder mig til at se, hvad der er kommet ind, siger han.

Annonce

Der har været megen polemik om madboden, men jeg er glad for, at vi lavede en forlængelse af udbuddet med nye vilkår, selv om vi jo ikke ved, om det var de ændrede vilkår, der betyder, at der nu er kommet bud.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

Nye vilkår i udbud

I den første udbudsrunde kom der ikke nogen bud, og vilkårene blev ændret i anden runde. I det første udbud skulle stadeholderen selv finansiere stikledninger til vand- og varmeføring - til en pris af 80.000 kroner plus moms - men i det nye udbud kan denne regning deles op og lægges oven i huslejen i stedet.

- Der har været megen polemik om madboden, men jeg er glad for, at vi lavede en forlængelse af udbuddet med nye vilkår, selv om vi jo ikke ved, om det var de ændrede vilkår, der betyder, at der nu er kommet bud, siger Martin Ravn.

Forventningen i den første udbudsrunde var, at den tidligere pølsemand på Torvet, Tung Nguyen, ville byde ind med sin pølsepavillon. Det bebudede han i første omgang, at han ville, men det skete ikke. I midten af december kunne Folkebladet så fortælle, at Tung Nguyen var blevet begæret personligt konkurs.

Den nye madbod på Torvet er en del af renoveringen af Søndergade, Jessensgade og Torvet, der ventes færdig i slutningen af august i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce