Annonce
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Said El-Batran må fortsætte med at omskære i sin kones klinik i Aarhus, fastslår retten i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Det er på grund af en fejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at den udskældte omskæringslæge Said El-Batran må fortsætte med at foretage omskæringer, selvom den mener, han er farlig for patienterne. Det er anden gang, at styrelsen begår alvorlige fejl i sagen.

Det er på grund af endnu en brøler hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at skandalelægen Said El-Batran må fortsætte med at omskære drengebørn, selvom myndighederne vurderer, at han er til fare for patienternes sikkerhed.

Avisen Danmark har fået aktindsigt i den endelige dom i sagen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har anlagt sag mod Said El-Batran for at give ham livsvarigt forbud mod at omskære. Her fremgår det, at retten har afvist sagen, da Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge dommeren ikke har gjort sit forarbejde godt nok.

Retten vurderer, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har givet Said El-Batran tilstrækkelig tid til at blive hørt i sagen, som loven foreskriver. Styrelsen stævnede Said El-Batran 19. oktober 2018, hvor den blot havde givet ham 17 dage til at komme med indsigelser. Og det er ikke tids nok, vurderer retten. Derudover blev der først afholdt et møde med Said, efter at styrelsen havde stævnet ham i sagen.

- Lovens intentioner om at sikre en grundig forberedelse af retssagen forud for sagsanlæg ved både at indhente en udtalelse fra Retslægerådet og høre Said El-Batran herom, er dermed ikke opfyldt, står der i afgørelsen, hvor retten derefter konkluderer:

- Da forudsætningerne for at anlægge sagen ikke var tilvejebragt ved sagens anlæg, afvises sagen.

Det er ikke første gang, at Styrelsen for Patientsikkerhed begår en fejl i sagen med Said El-Batran.

Avisen Danmark har tidligere afsløret, hvordan det var en fejl, at Said El-Batran siden februar har haft mulighed for at omskære drenge på sin kones klinik i Aarhus. En medarbejder i styrelsen meddelte Said El-Batran ved en fejl, at forbuddet var ophævet, selv om det skulle have været gældende helt indtil retssagen var afsluttet.

Annonce

Mange sager

Avisen Danmark har de seneste dage afsløret, hvordan Said El-Batran siden februar har arbejdet i sin kones klinik i Aarhus, hvor han ifølge eget udsagn har omskåret op mod 90 drenge. Det på trods af, at myndighederne ikke mener, at det er forsvarligt, at han foretager omskæringer.

I 2016 fik han to års forbud mod at omskære. Forinden afslørede et tilsyn på hans klinik i Aarhus dybt uhygejniske forhold. Blandt andet var der i klinikken et operationsleje, der blev brugt som spisebord, klistret gulv, ingen adgang til rindende vand, mangelfuld instruks om bl.a. hygiejne og bedøvelse, for gammel og forkert opbevaret medicin. Men en gedigen brøler i Styrelsen for Patientsikkerhed har betydet, at han i slutningen af januar igen fik tilladelse til at omskære. Og siden 1. februar har han været ansat som assisterende læge på sin kones klinik i Aarhus. Og det har han nu rettens ord for, at han kan fortsætte med.

Siden 2006 har Said El-Batran været omdrejningspunkt i et hav af klagesager og indberetninger fra hele landet, og han har også fået kritik i en lang række sager. Både på grund af omskæringer, men også for mangelfuld behandling som kirurg på Sygehus Sønderjylland Aabenraa, hvor han var ansat frem til 2011. Retten har ikke vurderet Said El-Batrans faglighed.

I kølvandet på avisen Danmarks afsløringer har sundhedsminister Magnus Heunicke krævet en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i sagen.

Læge vil mødes med minister

Said El-Batran fortæller til avisen Danmark, at han har skrevet til sundhedsministeren og folketingets sundhedsudvalg, da han vil fremlægge sin sag for politikerne. Han beskylder medierne og især avisen Danmark for at have løjet om hans mange skandalesager og avisen Danmark for at have forsøgt at påvirke rettens afgørelse med kritiske artikler.

- Jeg lover, at det hele kommer frem. Der kommer store plakater over hele Danmark, der siger, at "jeg vil have sandheden frem". Medierne lyver, siger han, inden han lægger røret på.

Det har ikke været muligt at få et interview med Styrelsen for Patientsikkerhed. I et skriftligt svarer til avisen Danmark skriver den dog, at styrelsen tager byrettens afgørelse til efterretning, og at styrelsen nu vil rådføre sig med Kammeradvokaten omkring en eventuel anke af sagen. Styrelsen skriver desuden, at den i samråd med Kammeradvokaten valgte at prøve retspraksis på området af med sagen mod Said El-Batran, da der ifølge styrelsen ikke var "fuld klarhed over, hvornår høringsprocessen formelt kunne anses for gennemført."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce