Annonce
Ikast-Brande

Andelsmejeriet Langkjær startede med 67 landmænd og 400 køer

Langkjær Mejeri blev skabt af initiativrige landmænd, og det lille mejeri nåede at eksistere i 78 år, inden tiden var løbet fra det. Arkivfoto: Edgar Jacobsen
Journalist Edgar Jakobsen har været i arkiverne og skrevet dette indlæg om Langkjær Mejeri.
Annonce

Brande: Mejeriet i Langkjær blev igangsat i august 1888, som det første i Brande sogn.

Allerede i 1887 blev der oprettet et lille mejeri med en lille centrifuge, som gdr. Jeppe Madsen satte i gang med mælk fra et par gårde i området. Historien fortæller, at trækkraften til centrifugen kom fra en af landmændenes tyre, som det blev skrevet, at al begyndelse er svær.

En flok landmænd i Brande sogn var midt i firserne indstillet på, at man som i andre sogne skulle starte et andelsmejeri.

I første omgang var man klar til at starten på en grund i Brandlund, og alle forberedelserne blev sat i gang til et mejeri for hele sognet. Efter flere forhandlinger kunne man åbenbart ikke blive enige, og byggeriet gik i stå.

De mange landmænd i Langkjær området tog derefter initiativet til at bygge et mejeri på en grund i Langkjær. De mange landmænd med Gdr. Mads Krog, Kristian Thomsen Nyholm og Søren Pedersen, Grarup i spidsen stod for byggeriet.

Efter kuldsejlingen med mejeriet i Brandlund havde udvalget fart på for at komme i gang i Langkjær, og i maj 1888 var de forskellige love på plads, og man gik i gang med tegningslister for levering af mælk til det nye mejeri.

Annonce

Flyvende start

Opstarten gik godt, og mejeriet fik tilmelding fra 67 landmænd med levering fra besætninger fra 400 køer. Tilmeldingen af mælk fra landmændene i området fortsatte med, at stige.

Den første leder af mejeriet var Marie Søgård, og hun blev aflønnet med 70 kroner om året, men det var åbenbart prisen for en mejeribestyrer i 1888.

Marie Søgård bestred stillingen i et år, hvorefter man ansatte Frode Lassen til mejeribestyrer år 1900. Lønnen til den nye bestyrer blev 400 kroner årligt , samt en øre for hver pund smør der blev solgt.

Mejeriet fortsatte i de bygninger, man startede op i, men allerede i 1923 måtte bestyrelsen udvide bygningerne og købe nye maskiner.

Annonce

Stigende mælkeleverancer

Området blev inddelt i flere områder og mælkekuskene blev aflønnet efter hvor mange leverancer, der kom fra de forskellige gårde, og bl.a. blev Grarup turen aflønnet med 570 kroner årligt til den kusk, der kørte turen.

Mælkeleverancerne fortsatte med at stige, og i 1954 var man helt oppe på seks mælke ture med leverancer til mejeriet.

I 1953 blev Langkjær og Brande Mejeri, ene om mælkesalget i Brande og omegn. Bestyrelsen bestemte, hvor mange salgsvogne man skulle bruge i byen. Samtidig blev der oprettet et mejeri udsalg ved Brande mejeri.

Langkjær mejeri kom godt i gennem de problemer, der opstod, og mejeriet blev et af de faste holdepunkter i landmændenes tilværelse i såvel gode, som i mindre gode tider.

I 1957 trak 19 leverandører sig ud af leveringerne til mejeriet, men på trods af en mangel på omkring 40 % af den leverede mælk, lykkedes det for mejeriets bestyrelse at køre mejeriet rentabelt videre.

I august 1963 havde Langkjær Mejeri bestået i 75 år, og jubilæums dagen fik ikke lov at gå upåagtet hen, da mælkevognene ankom til mejeriet pyntet med blomster. Selve dagen blev fejret i mejeribestyrer Henning Jacobsen hjem. Efter generalforsamlingen i oktober 1963 i Drantum Forsamlingshus havde man samlet 123 deltagere, hvor der blev holdt en jubilæumsfest med taler og underholdning og lækkert smørbrød.

Annonce

Langkjær Mejeri fik 78 år

Langkjær Mejeri var et forholdsvist mindre mejeri, og i 1964 var bestyrelsen til møde med Uhre og Brande Mejeri, hvor man drøftede et eventuelt samarbejde med de tre mejerier, men det blev til et nej fra bestyrelsen fra Langkjær Mejeri.

I 1965 drøftede man en henvendelse fra Thyregod / Give kredsforening om mulighederne for, at danne et mejeriselskab med mejerierne fra Brande, Uhre, Langkjær, Thyregod , Vester, Fasterholt, Blåhøj, og Karstoft. Forslaget blev forkastet af bestyrelsen fra Langkjær Mejeri.

Mejeriet fik i 1966 endnu et problem, da mejeribestyrer gennem de sidste seks år Henning Jacobsen opsagde sin stilling til oktober 1966. Bestyrelsen var nu af den opfattelse, at det bedste var, at man nedlagde mejeriet, og ved en generalforsamling juli 1966 blev dette vedtaget.

Man førte derefter forhandlinger med Brande, Uhre og Thyregod mejerier, og det blev vedtaget af bestyrelsen, at man ville gå ind i Brande Egnens Mejeriselskab.

Igen stoppede et mejeri i Brande-området og en epoke sluttede efter 78 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Borgmester: Smittetallet stiger i Horsens - husk nu corona-retningslinjerne

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce