Annonce
Erhverv

Overskud fordeles: I Karup er andelshaverne i øjeblikket heldige kartofler

- I Danmark bruger vi mest kartoffelmel til spildt rødvin og til at lave jordbærgrød. Men det flytter ikke meget med de bunker, som vi har, siger Rasmus Trads Møller, der fortæller, at en stor del af produktionen ryger udenfor landets grænser. Foto: Morten Dueholm
Skinnende bagværk er blandt grundene til, at Karup Kartoffelmelfabrik i øjeblikket klarer sig rigtig godt. Et overskud, der kommer samtlige af kartoffelmelfabrikkens andelshavere til gode.

Karup: En kartoffel er ikke bare en kartoffel. Det ved agrochef Rasmus Trads Møller på Karup Kartoffelmelfabrik alt om.

- De kartofler, vi får ind her, er ikke de samme kartofler, som du ville skrælle og koge derhjemme. De har et meget højere stivelsesindhold, forklarer han og peger på et larmende transportbånd fuld af de gule knolde, som virksomheden lever af at forarbejde til mel.

- De kartofler, vi får ind, har et stivelsesindhold på 16-22 procent, mens en almindelig kartoffel har et stivelsesindhold på 8-12 procent. Så dem vi bruger, koger hurtigt ud. Til gengæld kan de virkelig trække noget sovs, siger han med et bredt smil.

Annonce
Den nye fabrik breder sig over 7500 kvadratmeter under tag. Fabrikken er sammen med den ældre fabrik arbejdsplads for knap 55 ansatte. Foto: Morten Dueholm

Fælles om succes

Det er en mandag formiddag i begyndelsen af november. Vejret er derfor ligeså gråt som den splinternye fabrik, Rasmus Trads Møller viser rundt på.

Fabrikken åbnede i september i år og ligger lige overfor den oprindelige kartoffelmelsfabrik, som er tilbage fra 1933. Men selvom den oprindelige fabrik har væsentligt flere år på bagen, er den løbende blevet restaureret, så det er ikke planen, at den nye fabrik skal overtage den gamles arbejde med at forarbejde kartoflerne til mel.

Derimod er det stivelsen i kartoflerne, der er årsag til udvidelsen. For jo længere tid, der går før kartoflerne bliver forarbejdet, jo mere stivelsesindhold taber de – og jo mindre mel, kommer der ud i den anden ende. Og med de mængder, der i øjeblikket bliver kørt igennem maskineriet, ville det betyde et væsentligt tab.

- Normalt plejer vi at være færdige med at køre kartofler i slutningen af november, men sidste år var vi først færdige med at køre kartofler i januar, fortæller Rasmus Trads Møller.

I øjeblikket bliver 300 tons kartofler i timen transporteret ind i de to produktionsanlæg. Her bliver de først skyllet, hvorefter kartoflerne bliver most til en grød, som stivelsen bliver presset ud af og derefter tørret til omkring 70 tons kartoffelmel, der bliver blæst ind i en silo, som KMC (Kartoffel Mel Centralen, red.) senere henter, pakker og sender videre ud i verden.

Men planen er, at endnu flere kartofler i fremtiden skal laves til mel. For der er efterspørgsel på Karups kartoffelmel, der både bliver solgt i butikker, men også til fødevareindustrien, hvor det blandt andet bliver brugt til at lave nudler med.

Det er dog ikke kun kartoffelmelet fra Karup, der kommer fabrikken til gode. Med et samarbejde, hvis rødder strækker sig helt tilbage til andelsbevægelsens storhedstid i 1930’ernes Danmark, nyder fabrikken i Karup også godt af den succes, som to andre kartoffelmelfabrikker i landet har.

Rødder i andelsbevægelsens storhedstid

Karup Kartoffelmelfabrik opstod i 1933 som resultatet af Kanslergadeforliget, 1930'ernes største politisk-økonomiske forlig, der er opkaldt efter statsminister Thorvald Staunings bopæl, Kanslergade 10 i København, hvor de sidste forhandlinger fandt sted.

Her vedtog man blandt andet, at de syv fattigste egne af landet skulle udrustes med en kartoffelmelfabrik, og på den baggrund blev der oprettet andelskartoffelmelfabrikker i byerne Karup, Spjald, Langholt, Auning, Brande, Toftlund og Græsted.

På den måde kunne landmændene dengang, som i dag, få andel i fabrikkerne ved at dyrke og sælge melkartofler til fabrikkerne. I samme ombæring blev Kartoffelmelcentralen (i dag KMC, red) oprettet for at sikre, at fabrikkerne ikke lå og konkurrerede om at sælge deres kartoffelmel.

- Så vi er ejet af landmændene, og KMC er som andelsvirksomhed ejet af de tre fabrikker, opsummerer Rasmus Trads Møller kort.

I dag er kun fire af de oprindelige fabrikker tilbage, mens kun tre af dem fortsat samarbejder gennem KMC, der står for alt praktisk i forhold til at sørge for læggekartofler til avlerne over produktudvikling, pakning og videresalg af kartoffelmelet, der dels bliver solgt til supermarkeder i sin rene form, og dels bliver solgt som modificeret stivelse i forarbejdet form.

De tre er Karup Kartoffelmelfabrik, der ejer 44 procent af KMC og derfor får mest, når overskuddet skal deles ud, samt Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland i Brande og Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland i Toftlund, der hver ejer 28 procent af KMC.

Vognmændene må kun læsse kartofler af i tidsrummet 6-18 i hverdagene og lørdage fra 6-14. men fabrikken kører døgnet rundt for at kunne forarbejde flest mulige kartofler, mens stivelsesindholdet er på sit højeste. Foto: Morten Dueholm

Fælles om overskud

Samarbejdet mellem de tre fabrikker betyder, at Karup Kartoffelmelfabrik får stor del af overskuddet, når det går de andre fabrikker godt. Og det gør det i øjeblikket, hvor fabrikken senest landede en omsætning i milliardklassen.

For der er stigende efterspørgsel på både det kartoffelmel, der produceres i Karup og Toftlund, og den modificerede stivelse, der produceres i Brande og bliver brugt til alt fra at give fylde til ketchup til at få bagværk til skinne og gøre pomfritter sprøde.

- Særligt den modificerede stivelse er en kæmpe forretning, slår Rasmus Trads Møller fast.

Som udviklingen er lige nu, er der derfor ikke meget frygt at spore for fremtiden. Tværtimod er kartoffelmelfabrikken i øjeblikket på udkig efter nye kartoffelavlere landet over, da KMC har sat et mål om, at de tre fabrikkers produktion skal øges med fem procent om året.

- Med det produktionsanlæg vi har i dag, kan vi faktisk godt håndtere flere kartofler. Og det er det, vi jagter, en lille smule lige nu, forklarer Rasmus Trads Møller. Stiger omsætningen yderligere, kommer det fabrikkens godt 350 andelshavere til gode.

Siden 1933 har Karup Kartoffelmelfabrik holdt til ved rundkørslen ind til byen Karup, der ligger midt mellem marker og lufthavn, domkirkeby og flyvestation. - Vi har rigtig mange, der kommer forbi for at fortælle os, at de har set fabrikken udefra, og som derfor gerne vil høre, om de også må komme ind for at se produktionen. Men det går desværre ikke, siger Rasmus Trads Møller. Foto: Morten Dueholm

Alt udbetalt

- Vi er jo i princippet næsten ikke større end, at alle kender alle. Så den nærhed og tanke, der var, i andelsselskaberne i gamle dage, har vi lidt stadigvæk, fordi vi ikke er flere, end vi er, siger Rasmus Trads Møller, der har svært ved at se ulemperne ved at være et andelsselskab.

- Havde vi nu været ejet af en kapitalfond, et investeringsselskab eller en direktør, så var der jo en mere, der skulle have en del af kagen. Og jo flere, vi er om at dele af kagen, jo mindre kan vi give til avlerne - og jo mindre vi kan give til avlerne, jo sværere er det at få nye avlere og få dem til at levere mere, forklarer han og tilføjer:

- Men vi kan vi bare køre i nul, så har vi gjort det godt. For så har vi udbetalt alle de penge, vi har lavet, til vores avlere, da det er dem, der ejer det.

I alt bliver der indleveret over 20 forskellige sorter af melkartofler til fabrikken. Derfor ser man også røde kartofler blandt de primært gule af slagsen. Foto: Morten Dueholm
Ud af fabrikkens 350 andelshavere, er det kun 300 landmænd, der løbende afleverer kartofler til fabrikken. Foto: Morten Dueholm
Når kartoflerne kommer ind, bliver de vejet, og der bliver set på, hvor meget jord og småsten, der er med. Derefter bliver stivelsesindholdet undersøgt. Det foregår ved at man vejer kartoflen og derefter sænker den ned i vand for at veje den igen under vandet. Foto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce