Annonce
Debat

Analyse, tak. Lad os få tjekket forbindelsen mellem Øst- og Vestdanmark

Trafik: Der er i øjeblikket tre projekter, der i fremtiden kan binde Øst- og Vestdanmark sammen på forskellig vis. Det er Kattegatforbindelsen, en parallel Lillebæltsbro samt en forbindelse mellem Fyn og Als

Der er formentlig ikke mange, der er uenige i, at Danmark har brug for en infrastruktur, der binder landet bedre sammen, især når det gælder forbindelser mellem Øst- og Vestdanmark.

Der foreligger analyser af alle tre nævnte projekter, og der er netop igangsat en yderligere analyse af en Kattegatforbindelse. Men det kan undre, at ingen hidtil har analyseret, hvordan den indbyrdes sammenhæng er mellem de tre projekter. Vi mangler derfor en viden om, hvilke konsekvenser forskellige kombinationer af de tre projekter vil have.

Der er tale om betydelige infrastrukturinvesteringer, og derfor er det essentielt at få skabt klarhed over, hvordan de tre forbindelser vil kunne påvirke hverandre. Hvordan kombineres de tre projekter på en måde, der giver den bedste samlede trafikafvikling – både i forhold til bane og vej – og den bedste samfundsøkonomi? Det bliver vi simpelthen nødt til at vide, inden der træffes endelige beslutninger om disse projekter.

Derfor opfordrede Region Syddanmark og Kommunekontaktrådet under vores møde 8. november transportminister Benny Engelbrecht til at igangsætte en samlet øst-vest-analyse som et centralt element i den kommende infrastrukturplan. Vi ønsker alle, at den bedste løsning bliver valgt – men det kræver naturligvis, at vi ved, hvad den bedste løsning reelt er.

Annonce
Stephanie Lose
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Et elektrisk løbehjul er ikke legetøj

Læserbrev: Det’ sørme, det’ sandt - december! En tid for brunkager, Lucia-optog og ikke mindst julegaveindkøb. Vi giver gaverne med de bedste intentioner, men der er alligevel grund til at tygge en ekstra gang på småkagen, før vi trykker "køb" på hjemmesiden eller kører dankortet gennem maskinen nede i butikken. Det gælder særligt for en type af særdeles populære gaver. Et bredt flertal i Folketinget besluttede sidste år, at det fra 17. januar 2019 skulle være muligt at køre på elektriske løbehjul på cykelstierne. Det er en forsøgsordning, som mange har taget til sig, og mange børn ønsker sig brændende at komme lidt hurtigere til skole eller fritidsinteresser. Det elektriske løbehjul er et alternativt transporttilbud, som vi følger med stor opmærksomhed fra politisk side; netop fordi det fortsat er en forsøgsordning, som vi skal evaluere efter nytår. Forsøgsordningen har nu varet i knap et år, men jeg oplever, at der stadig er stor usikkerhed om reglerne for brugen af elektriske løbehjul. Føreren af det elektriske løbehjul skal køre på cykelstien - ikke på fortovet eller imod kørselsretningen på kørebanen, som nogle brugere åbenbart tror. Der må kun være én bruger på et løbehjul, og nej, man må selvfølgelig heller ikke køre i spirituspåvirket tilstand. Det gælder for alle vores transportmidler, og derfor er løbehjulet ingen undtagelse. Det fører mig til reglen, som man særligt i julegavesæsonen skal have for øje: Føreren af det elektriske løbehjul skal være fyldt 15 år. Hvis man ikke er 15 år, må man kun køre på det elektriske løbehjul, hvis en voksen ledsager overvåger kørslen. Hvis man ikke har en voksen med, er det kun tilladt at køre på særligt skiltede lege- og opholdsområder; og vel at mærke fortsat kun med en enkelt bruger på løbehjulet ad gangen. Som forælder, bedsteforælder eller søskende vil man gerne glæde sine nærmeste og give dem det, de ønsker sig, men hvis det i dette tilfælde er et elektrisk løbehjul, der skal bruges til at køre i skole, så gør man klogt i at foreslå alternative julegaver, for det er som nævnt ikke tilladt at køre alene på offentlig vej, før man er fyldt 15 år. Vi afventer fortsat Færdselsstyrelsens evaluering af forsøgsordningen for elektriske løbehjul, som lander på mit bord i det nye år. Jeg vil derfor vente med at udtale mig om, hvordan reglerne for de elektriske løbehjul ser ud i 2020 og fremefter, men én ting er sikker: Jeg vil ikke lempe lovgivningen, når det kommer til aldersgrænsen. Et elektrisk løbehjul er ikke et legetøj. Det er et motoriseret transportmiddel, som man skal have en vis alder for at kunne håndtere. Jeg håber derfor, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man pakker et elektrisk løbehjul ind til husets yngste beboere.

Annonce