Annonce
Danmark

Analyse: De andre erhverv kigger tavst på minkavlerne

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Mens minkavlerne er afdæmpet tilfredse med udsigten til 19 milliarder kroner i erstatning, er der påfaldende stille fra andre erhverv, der er hårdt ramt af coronakrisen.

Hotellernes og restauranternes brancheorganisation, Horesta, plejer at være hurtig på aftrækkeren, når medlemmernes interesser skal forsvares. Det samme gælder de små virksomheders organisation, SMVDanmark, Danmarks Rejsebureau Forening og de store lobbyorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Men ikke denne gang. Det er helt tydeligt, at de nikker anerkendende til det resultat, minkavlerne har hevet hjem, men situationen skal ikke udnyttes til at forlange ekstra hjælpepakker til andre trængte erhverv.

Annonce

Det sker ud fra en erkendelse af, at minkavlernes situation er helt speciel. Selvom butikker, caféer og hoteller er ramt, så har regeringen trods alt ikke destrueret deres varelagre og revet bygningerne ned.


Selvom butikker, caféer og hoteller er ramt, så har regeringen trods alt ikke destrueret deres varelagre og revet bygningerne ned.


Alligevel vil vi se, at andre erhverv fremover vil henvise til minkaftalen, der faldt på plads mandag aften. Især Horesta-virksomhederne oplever, at de har trukket en ekstraordinær samfundsopgave igennem coronakrisen. Det er dem, der har håndhævet det sundhedsmæssigt vigtige afstandskrav - i lange perioder ved at holde helt lukket.

Det har de tabt penge på, og det får de kompensation for igennem de mange hjælpepakker. Men hjælpepakkerne dækker langt fra hele regningen for en restauratør eller et spillested.

De har undervejs oparbejdet gæld, som de skal afvikle gennem de kommende års drift. For nogle er det indehaverens pensionsopsparing, der er blevet udhulet siden marts sidste år. Det er ikke et udslag af en bevidst strategi. De er blevet fanget af, at ingen havde forudset krisens længde, og derfor er de fortsat med at kaste gode penge efter dårlige.

Skal de have en solid, økonomisk oprejsning, når støvet har lagt sig og coronapandemien er bekæmpet? Det er der et klart ønske om hos virksomhederne, men regnestykket er svært at gøre op. Modsat minkavlerne, der meget definitivt har fået nedlagt deres erhverv og skal opgøre deres tab, så er det vanskeligere for de virksomheder, der hopper i startboksen for at genoptage driften.

Flere organisationer, især SMVDanmark og Horesta, har talt varmt for et særligt coronaregnskab, hvor virksomhederne kan dokumentere deres tab i hele coronaperioden sammenlignet med et normalt år. Det er bare svært at se for sig, at politikerne vil åbne statskassen for at dække det komplette tab.

Foreløbigt skal de trængte virksomheder overleve de kommende måneder, hvor planen for genåbningen af landet er helt ukendt, imens store regninger for udskudt moms og skat forfalder til betaling. Men til forskel fra minkavlerne kan både restauratøren, rejsekonsulenten og koncertarrangøren gøre brug af deres kompetencer, når krisen er ovre. Det er det, der gør mandagens minkaftale unik.

Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Porte, sten, diger, lave klitter og sandmotor: Her er forslagene til at sikre Juelsminde mod oversvømmelse

Erhverv For abonnenter

164-årigt industrifirma går tilbage til historisk navn og opruster: Vi vokser så voldsomt, at vi skal bruge 20 nye

Horsens

Fire biler endte lørdag morgen i grøften: Politiet advarer trafikanter mod uopmærksomhed

Horsens For abonnenter

252 stemmer og en mistet plads i byrådet får ikke Anni Jakobsen til at give op: Jeg prøver igen om fire år

For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

AC Horsens For abonnenter

Drømmen om oprykning lever: Nu spiller AC Horsens som et tophold på to afgørende punkter

Horsens

Se video: Anne blev overrasket af sin kollega: Du gør det værd for os alle sammen at stå op og gå på arbejde

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Seneste plus

Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Horsens

Organisationer om julehjælp: Rekordmange ansøgere i år - men lokalt er det langt fra så ensidig

Horsens For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

AC Horsens

AC Horsens-træner jubler: Profilerne leverede varen - vores mest helstøbte indsats i efteråret

Annonce