Annonce
Odder

Amerikansk jazz-sangerinde starter Skandinaviensturné i Odder

Jazzpianist og sangerinde Champian Fulton giver koncert i Odder. PR foto
Kristian Leth fra Odder Little Culture Club sidder bag trommerne, når jazzpianist og sangerinde Champian Fulton giver koncert i Odder.

Odder: Den amerikanske jazzpianist og sangerinde Champian Fulton besøger fredag 6. september Odder Little Culture Club (OLCC). Det bliver første stop på hendes Skandinaviens turné med sin nye trio.

Champian Fulton er en upcoming-stjerne på jazz-scenen i New York. Hendes nye trio kommer til at følge hende på turneer og koncerter rundt i hele Skandinavien i de kommende år.

OLCC har i den korte tid klubben har eksisteret afholdt flere jazzkoncerter med artister på absolut højeste internationale niveau, og det har de tænkt sig at fortsætte med. Mange husker sikkert da jazzdivaen Claire Martin hyldede Ella Fitzgerald, eller da Uffe Steen og Michael Vestbo tryllebandt publikum i Pakhuset.

- Med til historierne hører også, at da vi havde fuldt hus til Claire Martin havde Odder Jazzklub samme dag fuldt hus til deres frokost-arrangement, så det er bevist, at Odder er klar til jazz. Og derfor forkæler vi netop vores publikummer med endnu et topnavn i den genre, fortæller formand for OLCC, Christian Schrøder, i en pressemeddelelse.

Koncerten med Champian Fulton afholdes i Kulturkøkkenet i VitaPark til forskel fra den seneste koncert, som blev afholdt i Pakhuset. Her kan publikum glæde sig til en aften helt tæt på.

Annonce
Kristian Leth fra OLCC sidder bag trommerne, når jazzpianist og sangerinde Champian Fulton besøger Odder. PR foto

Trofaste medlemmer

- Vi bliver ofte spurgt, hvordan det kan lade sig gøre at tiltrække navne som Claire Martin og nu Champian Fulton. Det kan vi fordi, vi har fået opbygget en trofast medlemsskare af lokale musikelskere. Desuden støttes vi af en række lokale virksomheder. I bestyrelsen har vi Kristian Leth, som er professionel jazz-musiker, og han har derfor et stærkt netværk, der har gjort det muligt at hive Champian Fulton til Odder, forklarer Christian Schrøder.

Kristian Leth får en af hovedrollerne til koncerten 6. september, da han vil være at finde bag trommerne i trioen. Den tredje musiker i trioen er den svenske bassist Hans Backenroth.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce