Annonce
Udland

Amerikansk fængselsdirektør fjernes efter Epsteins selvmord

Win Mcnamee/Ritzau Scanpix

Direktøren for det føderale fængselsvæsen i USA er blevet erstattet ni dage efter milliardærs selvmord.

Hugh Hurwitz er blevet fjernet fra sin post som direktør for det føderale fængselsvæsen i USA, Bureau of Prisons (BOP).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag.

Den amerikanske justitsminister William Barr har erstattet Hurwitz med veteranen Kathleen Hawk Sawyer, som stod i spidsen for BOP fra 1992 til 2003.

Ifølge Reuters bliver Hurwitz forflyttet til sin tidligere stilling i bureauet.

Årsagen til forflyttelsen af Hurwitz, som har bestredet posten siden maj 2018, er endnu ukendt, skriver Reuters.

Den kommer dog i kølvandet på milliardæren Jeffrey Epsteins selvmord i sin fængselscelle den 10. august.

Epstein sad i Manhattan Correctional Center og var anklaget for menneskehandel og overgreb mod adskillige mindreårige piger. Han risikerede op til 45 års fængsel.

Den 66-årige rigmands selvmord udløste adskillige undersøgelser af fængslet og kritik fra både justitsministeren og flere amerikanske medier.

Kritikken går blandt andet på, at fængslet, hvor Epstein sad, ikke holdt ordentligt opsyn med den indsatte.

Sidste mandag sagde William Barr i en tale i New Orleans, at han var "rystet og ærligt talt vred over fængslets svigt i forhold til at have styr på den indsatte".

Ifølge nyhedsbureauet AP havde vagterne i den enhed, der skulle holde øje med Epstein, taget store mængder overarbejde på grund af underbemanding i fængslet.

Det gjaldt også lørdag morgen den 10. august, da Epstein blev fundet død i sin celle.

Ifølge avisen The New York Times levede fængselspersonalet ikke op til den fastsatte protokol om at tjekke til Epstein hver halve time.

Som direktør for Bureau of Prisons har Hurwitz ført tilsyn med 122 fængsler og haft ansvar for 37.000 ansatte og omkring 184.000 indsatte.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce