Annonce
Odder

Alt klar til den 12 Pink Cup

En af præmierne ved dette års Pink Cup er dette maleri. Privatfoto
Arrangører er imponerede over den store interesse i at støtte forskningen i brystkræft.

Odder: Den landsdækkende årlige golf-begivenhed Pink Cup, rammer også Odder Golfklub på søndag 25. august.

Bag Pink Cup står Kræftens Bekæmpelse, og målet er at indsamle penge til forskning i brystkræft. På landsplan deltager hvert år 5000 golfspillere, og totalt er der indsamlet 39 millioner kroner til brystkræftsagen i løbet af de 16 år, turneringen har eksisteret.

- I Odder Golfklub er det 12 gang, vi arrangerer Pink Cup, og i årenes løb er der indsamlet mere end 500.000 kroner til den gode sag, fortæller Mona Dybvad, der sidder med i styregruppen for cuppen. Ud over hende og en koordinator mere, bidrager en stor gruppe frivillige fra golfklubben ved at samle præmier ind, sælge lodder til lotteriet samt hjælpe til, når der afholdes auktioner over de indsamlede præmier.

- Og det skorter ikke på præmier, fortæller Mona Dybvad hvis garage har været fyldt til bristepunktet med præmier og auktionseffekter, deriblandt smykker, tøj, malerier og andet kunsthåndværk.

- Denne sag lukker mange døre op. Vi er overalt blevet så godt modtaget, om det er den lille frisør, den store tøjkæde, ejendomsmægleren, kroen, hotellet eller restauranten, siger koordinatoren, der selv finder stor glæde ved at kunne bakke op som frivillig om brystkræftsagen.

Pink Cup er en turnering for både mænd, kvinder og juniorer, og man behøver ikke være medlem af klubben for at deltage. Spillet begynder kl. 9 søndag morgen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce