Annonce
Østjylland

Alt for mange århusianere kører over for gult: Aarhus Kommune og Østjyllands Politi genstarter kampagne

Alt for mange århusianere kører fortsat over for gult lys. Derfor sætter Østjyllands Politi og Aarhus Kommune igen fokus på trafikanternes vaner. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen
35 procent af alle ulykker i århusianske kryds skyldes, at trafikanter i bil, på cykel eller til fods fortsætter, når trafiklyset bliver gult.
Annonce

AARHUS: Alt for mange århusianere kører hver dag over for gult lys.

Det kan ses på statistikken, hvor 35 procent af ulykker, hvor personer kommer til skade i århusianske kryds, er en trafikant, cyklist eller fodgænger gået over for gult eller rødt lys.

Derfor sætter Aarhus Kommune og Østjyllands Politi endnu engang fokus på kampagnen "Aarhus bremser for gult".

- Når alt for mange vælger at ignorere det gule lys, skaber det både utrygge og farlige situationer i trafikken. Vi skal simpelthen respektere både det gule og det røde lys - og passe bedre på os selv og hinanden, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.

En del af kampagnen bliver en mini-teoriprøve, hvor man kan teste sin viden om det gule lys.

- Vi oplever ofte, at bilister ikke er særlig bevidste om risikoen ved at køre over for gult lys – mange speeder jo ligefrem op for at nå over krydset. Men det er jo netop, når vi opfører os uforudsigeligt og gradbøjer færdselsloven, fordi vi selv har travlt, at de farlige situationer opstår, siger Marianne Heimdal, formand for Aarhus Kørelæreforening.


Vi oplever ofte, at bilister ikke er særlig bevidste om risikoen ved at køre over for gult lys – mange speeder jo ligefrem op for at nå over krydset.

Marianne Heimdal


Som udgangspunkt betyder gult lys stop, nøjagtigt som det røde lys. Der er kun den undtagelse, at du må køre over for gult, hvis det vil skabe en farlig situation at bremse op.

- Vores oplevelse er, at mange bilister er meget optaget af at diskutere, hvorfor de ikke skal bremse for gult. Det er en omvendt tankegang. Der kan være enkelte situationer, hvor du bliver nødt til at køre over. Men udgangspunktet er, at du altid skal bremse for gult, og det er dén pointe, som vi håber, kan bide sig fast med kampagnen, siger Heine Hansen, vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi.

Det koster en bøde på 1.500 kr. at køre over for gult, hvis politiet vurderer, at bilisten burde være stoppet op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Annonce