Annonce
Odder

Alle troede på flere koncerter i remisen

Modstanden mod vindmøllerne på Tendrup Mark var stor, inden de kom op, men nu er møllerne udflugtsmål for blandt andet skoleelever, der har fået en sti direkte dertil fra både Søvind og Hundslund. Foto: Søren E. Alwan

Fem personer havde svaret rigtigt på 11 spørgsmål i profetkonkurrencen om Odder. De forkerte svar gik igen.

Odder: Selvfølgelig kommer der koncerter i remisen i 2018. Og selvfølgelig står der ikke vindmøller på Tendrup Mark ved udgangen af 2018.

Disse to forkerte betragtninger gik igen blandt forkerte svar i den profetkonkurrence om Odder i 2018, som 89 læsere havde valgt at svare på inden 20. januar 2018.

Der er måske ikke noget at sige til, at det netop var her, de fleste forkerte svar lå.

For 2017 sluttede med to meget vellykkede koncerter med henholdsvis Savage Rose og Kulturhovedstadsprojektet Sagn i remisen. Men indtil videre er det blevet ved de to koncerter. Blandt andet fordi kommunen og letbanen er ikke kommet meget længere i forhandlingerne om remiseområdet kontra et nyt kommende remiseområde ved Rude Havvej.

Og med den store modstand mod vindmøller, kunne man nok også have forestillet sig, at det ville trække i langdrag. Men møllerne står der, og siden de kom op, har der været ro omkring dem.

Det var også kun under halvdelen af besvarelserne, der troede på, at Odder Avis blev mindre i årets løb, men det blev den ikke desto mindre, da den i april gik i tabloidformat.

Annonce

De rigtige svar for 2018

Bliver der permanent kørsel i gågaden - NEJSpiller Odders fodboldhold i 2. division efter sommerferien - JA

Ændrer Odder Avis format - JA

Kommer der en Rema 1000 i kommunen - NEJ

Er der lejere i butikken på Centralhotellet - NEJ

Står der vindmøller i Torrild eller Tendrup inden december 2018 - JA

Kommer Letbanen mellem Odder og Aarhus i gang inden 1. marts 2018 - NEJ

Kommer der unge i Ungdomshuset igen - NEJ

Starter der færre end 83 børn i specialklasser på Parkvejens Skole efter sommerferien - JA

Kommer der koncerter i Remisen i 2018 - NEJ

Bliver der skiftet ud i direktionen på Rådhuset - NEJ

Rykker Odders håndboldherrer op i Håndboldligaen - NEJ

Lukker der et supermarked i kommunen - NEJ

Ingen pletskud

Til gengæld var langt de fleste enige om, at der ikke blev permanent kørsel i gågaden, at der ikke blev skiftet ud i den kommunale direktion, og at alle de supermarkeder, der var i byen ved indgangen til 2018, stadig består.

Ingen af konkurrencedeltagerne leverede en fejlfri præstation. Så ingen havde 13 rigtige. 12 rigtige kunne det heller ikke blive til. Til gengæld var der fem, der havde 11 rigtige. Dem har vi trukket lod iblandt.

Lodtrækningen faldt ud til fordel for Jørgen Rasmussen, Vinkelager 3, Ørting. Han kan nu se frem til et besøg fra Odder Avis' redaktør, der kommer forbi med en flaske champagne 27. eller 28. december.

Tillykke til vinderen og tak til alle jer, der legede med. Jeg håber, I er med på endnu en runde og vil forsøge at svare på de nye spørgsmål på kuponen her ved siden af.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce