Annonce
Læserbrev

Alle børn har krav på et godt børneliv

Annonce

Læserbrev: Det store folkelige krav i foråret om en lovbunden minimumsnormering for at forbedre den pædagogiske kvalitet i børnenes dagtilbud har vundet gehør i regeringen.

Den har i sit forståelsespapir annonceret, at der skal indføres minimumsnormeringer i hele landet inden 2025.

Når kommunerne skal lægge sidste hånd på økonomiaftalerne, giver det dem en historisk mulighed for at give børnene en bedre hverdag.

Så er du lokalpolitiker, kan du aktivt være med til at stoppe nedskæringerne på børneområdet. For minimumsnormeringer er kun en prop i det store nedskæringshul, som børneområdet har været udsat for i de sidste mange årtier.

Husk på, at alle børn har krav på et godt børneliv, hvor de møder omsorg og nærvær fra et uddannet pædagogisk personale, så de trives og kan udvikle sig bedst muligt.

Forskerne påpeger det givende i, at der er flere pædagoger til hvert barn. Så det er ikke kun forældre og pædagoger, der ønsker, at børn får mere trøst, klap og omsorg i deres dagtilbud.

Tiden er nu til at genoprette kvaliteten. Det skylder du som lokalpolitiker og vi som velfærdssamfund børnene!

Anne Grethe Rosenberg. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Rema-lager venter på mundbind: Vi ville ikke hamstre på forhånd

Annonce