Annonce
Debat

Allan: Mette F. er utroværdig, det er valgflæsk

Allan Kim Jensen går med stok på arbejdet som anlægsgartner i Aarhus Kommune - i hvert fald har smerterne fra hans arbejdsskader er værst.Foto: Axel Schütt

Udspillet om pensionsalder er for løst. Og det kommer for sent, mener Allan Kim Jensen.

Mette Frederiksen taler om Allan Kim Jensen fra Grundfør, når hun lover at nedslidte skal have ret til pension efter 40 år på arbejdsmarkedet. "Når du lægger sten i 40 år, bliver dine knæ altså smadret. Når du er rørlægger i 40 år, sker der noget med dine skuldre og din ryg", siger Mette Frederiksen.

Allan Kim Jensens krop er ødelagt af arbejde, men anlægsgartneren giver ikke meget for Mette Frederiksens løfter om forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, hvis hun bliver statsminister efter et valg.

- Mette Frederiksens udmelding er for løs. Lige for tiden har de så meget valgflæsk, de forskellige politikere, mener Allan Kim Jensen.

Anlægsgartneren har lagt fliser gennem mere end 40 år, og han hæfter sig ved, at Mette Frederiksens udmelding i første omgang ikke var finansieret. Men de tre milliarder kroner skal skaffes ved at barbere finanssektorens overskud og den sidste halvdel ved blandt andet at sløjfe skattelettelser på aktieindkomster.

- Men hvorfor kommer hun først med udmeldingen nu?

Ifølge den 60-årige anlægsgartner har Socialdemokratiet og formanden selv været med til at stemme alle reformer og stramninger igennem.

- Mette Frederiksen har selv stemt ja til alt det, som er vedtaget, understreger han med tanke på efterlønnen.

Hvad betyder det for Mette Frederiksens troværdighed i dine øjne?

- Jeg tror, at det er valgflæsk. Meldingen kommer lige op til et valg. Når det kommer til stykket, vil hun sige, at hun ikke kan gennemføre det og ikke har lovet noget. Hun har ikke villet høre på os hele vejen igennem, hvor vi har gjort opmærksom på problemerne. Hun kommer for sent med forslaget, siger Allan Kim Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Alt om weekendens seriefodbold

Læserbrev

DBU-folk reagerer: Besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse - sunde og raske borgere er en god forretning

Læserbrev: Er frivilligheden og foreningslivet bare en udgift eller en vigtig og værdiskabende faktor for en kommune? Det spørgsmål trænger sig på, når man med bekymring kan læse, at Fredericia Kommune bl.a. har planer om at spare en halv mio. kr. væk på "udendørs idrætsanlæg" på det kommende budget. Det vil konkret betyde, at fodboldklubbernes frivillige frem over selv skal ud at slå græs og kridte baner op - oveni alle de mange andre opgaver, som dagligt skal løses i en forening. I Trelde GI’s fodboldafdeling er der nervøsitet for, at man som en konsekvens må lukke hold og sende spillere til andre klubber. Yderste konsekvens er at lukke hele fodboldafdelingen. Hvis det sker, vil der kun være seks fodboldklubber tilbage i Fredericia Kommune, der allerede ligger utroligt lavt i antal, når man sammenligner med kommuner med ca. samme indbyggertal. Og så er det desværre en kendsgerning, at Fredericia Kommune i forvejen er et af steder i Jylland, hvor der er færrest aktive fodboldspillere set i forhold til indbyggertallet. Kun på Samsø er tallet lavere. Der er med andre ord rigtig mange faktorer, der peger på, at der er behov for investeringer i breddefodbolden og foreningslivet i Fredericia. Ikke besparelser og nedskæringer. Og foreningslivet og frivilligheden er altså ikke en unødvendig luksus. Det er tværtimod en motor til at skabe sundhed, tryghed og fællesskab i ethvert lokalsamfund. En undersøgelse fra Damvad Analytics viser faktisk, at de frivillige timer, der bruges i fodboldklubberne, medfører mellem 400 mio. kr. og 1,1 mia. kr. i besparelser årligt for det danske samfund, bl.a. på grund af færre sygedage. Derfor håber vi, at kommunalpolitikerne vil se midlerne til et stærkt foreningsliv og velfungerende fodboldklubber som en investering i kommunens samlede trivsel og råstyrke. Sunde og raske borgere er en god forretning - også for kommunen. Det er heller ingen hemmelighed, at mange potentielle tilflyttere, i særdeleshed børnefamilier, vægter et godt foreningsliv som en afgørende faktor for valg af bopæl. Netop en udfordring, som aktuelt italesættes af politikerne i Fredericia. Mon besparelser på foreningslivet vil stimulere tiltrækningskraften på nye indbyggere? I DBU er vi altid åbne for dialog med kommunerne omkring fodboldens udvikling, og hvad vi kan bidrage med. Vi er er også indforståede med, at økonomien for kommunerne er en kompleks sag, men vi vil argumentere for, at besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse på både kort og langt sigt. Foreningslivet er ikke noget, der bare er der. Det kræver prioritering. For de frivillige har altså nok at lave. Og de gør en kæmpe forskel. Også i Fredericia.

Annonce