Annonce
Hedensted

Allan er blevet sin egen chef: Jeg vidste absolut ingenting om gardiner

39-årige Allan Oldenborg Lundbek sælger gardiner i Ølholm. Han gik ind i branchen for fem år siden, men valgte i januar at gå solo med sin egen virksomhed "By Lundbek". Foto: Morten Pape
Allan Oldenborg Lundbek gik for fem år siden helt tilfældigt ind i gardinbranchen, selvom han ikke just var ekspert på området. Det er han dog blevet i dag. Han driver egen virksomhed, og gardin-passionen har vokset sig kolossal.
Annonce

Ølholm: 39-årige Allan Oldenborg Lundbek har igennem sit arbejdsliv lavet lidt af hvert. Han har arbejdet i en boghandel, solgt legetøj til børnehaver og kontorartikler, ligesom han har været konsulent for spilleverandører som Playstation og Microsoft.

For fem år siden valgte han dog at springe ud i noget helt andet, selvom hverken interessen eller kendskabet til området var stort.

- Jeg snakkede med en kammerat, der arbejdede med gardiner. Han spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at prøve noget nyt og blive selvstændig - og det ville jeg da give et skud, selvom jeg absolut ingenting vidste om gardiner, siger han.

Annonce

Fra freelancer til egen chef

Allan Oldenborg Lundbek etablerede derfor sin egen virksomhed ”By Lundbek”, hvorefter han indledte gardinsalget som freelancer i en større gardinforretning.

Allan Oldenborg Lundbek, der oprindeligt er fra Esbjerg, men i dag har slået sig ned i Ølholm med familien, kører ud til kunderne i sin egen "gardinbus". Foto: Morten Pape

Men efter fem år som freelancer valgte han i januar at gå egne veje, hvorfor hans virksomhed ikke længere er en brik i et større gardinspil. Han kan nu selv høste frugterne fra det arbejde, han gennem de seneste år har lært at holde mere og mere af.

- Når man har været sælger så stor en del af sit liv, som jeg har, så er det jo næsten lige meget, hvad man sælger. Men naturligvis er der nogle områder, man har mere passion for, og det havde jeg absolut ikke regnet med, jeg ville få for gardiner, men det har jeg virkelig fået, siger en storsmilende Allan Oldenborg Lundbek.

Annonce

Rågivning fra gardinbus

Han har i dag sit eget kontor og showroom på Vejlevej i Ølholm – kun 300 meter fra hjemmeadressen, hvor han bor med sin hustru og deres to døtre på seks og otte år.


Når man har været sælger så stor del af sit liv, som jeg har, så er det jo næsten lige meget, hvad man sælger. Men naturligvis er der nogle områder, man har mere passion for, og det havde jeg absolut ikke regnet med, jeg ville få for gardiner, men det har jeg virkelig fået.

Allan Oldenborg Lundbek


Herfra tager han imod bestillinger af alt fra rullegardiner til lamel- og plisségardiner fra både privat- og erhvervskunder, hvorefter han i sin "gardinbus" kører ud til kunder i både nær og fjernt, viser dem gardinerne, rådgiver dem, giver et tilbud og efterfølgende får lagt det i bestilling hos leverandøren, hvorefter det er klar til at blive monteret en til tre uger senere.

Gardinsælgeren fra Ølholm arbejdede i fem år som freelancer, men valgte i januar at gå egne veje. Foto: Morten Pape

Det er et job, Allan Oldenborg Lundbek ikke vil bytte for noget andet.

- Nu har jeg det så meget indenunder huden, at jeg ikke kan forestille mig at lave andet, og jeg elsker virkelig mit job, da jeg føler, jeg gør en forskel, siger han – og tilføjer:

- Jeg bestemmer selv, hvordan tingene skal hænge sammen. Den tillid og ærlighed, jeg gerne vil videreføre til kunderne, føler jeg ikke altid er tilstede ved større virksomheder, hvor det indimellem let kan blive en hurtig løsning, der ikke er den rigtige. Men sådan er det ikke længere, når jeg selv er herre over min hverdag, og når jeg som rådgiver er med i hele processen, og jeg på den måde kan gøre alle kunder glade og tilfredse.

Og dét vil han fortsætte med at gøre.

For Allan Oldenborg Lundbek har udviklet en kolossal passion for gardiner. Og den passion vil han vise hver dag overfor dem, der har brug for en hjælpende hånd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce