Annonce
Indland

Aldi tilbagekalder te som mistænkes for at kunne føre til kræft

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Brændenælde-teen indeholder et for højt niveau af stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Aldi tilbagekalder brændenælde-te af mærket 'Westminster'. Der er i produktet fundet et for højt niveau af et stof, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Det skriver supermarkedskæden i en pressemeddelelse.

Teen er solgt i Aldi-butikker i hele landet med en bedst før dato den 13. maj 2020.

Produktet trækkes tilbage, fordi der er fundet et for højt indhold af pyrrolizidin-alkaloider, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, hvis det drikkes i en længere periode.

Folk, der har købt teen, opfordres til at smide den ud eller returnere varen.

- Aldi opfordrer alle forbrugere, der måtte have købt produktet til at smide det ud eller komme ned i nærmeste Aldi og få pengene retur, skriver Aldi i pressemeddelelsen.

De såkaldte pyrrolizidin-alkaloider er ifølge Fødevarestyrelsen giftige for leveren. Samtidig har dyreforsøg ifølge styrelsen vist, at stoffet er kræftfremkaldende og skadeligt for arveanlæg.

Ifølge Fødevarestyrelsen viser forsøg også, at stoffet let udtrækkes i kogende vand. Derfor kan der være et højt indhold af pyrrolizidin-alkaloider i færdig te.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Jysk bygger om: Genåbner på fredag

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce