Annonce
Østjylland

Akvavit og kogt vand: Velkommen til Friheden

Restaurant Friheden – i dag restaurant Terrassen – var i starten af 1900-tallet et yndet udflugtsmål for aarhusianerne. Her er vi ved skovpavillonen på en sommerdag i 1908. Fotograf Edvard Monsrud, 1908, Aarhus Stadsarkiv.
Området i Ladegårdsskoven var i årtier et yndet udflugtsmål for århusianerne ... indtil automobiler gav mulighed for søndagsture længere væk fra byen.
Annonce

AARHUS: Blomsterfestival, vilde forlystelser og Pjerrot er nogle af de ting, der får århusianere og feriegæster til at flokkes til Friheden denne sommer.

Omkring år 1900 var skovområdet også et yndet mål for århusianernes søndagsudflugter, og ved skovfogeden i Humlehavehuset blev der solgt kogt vand til kaffen. Skoven hed egentligt Ladegaardsskoven, men var i folkemunde kendt som Friheden.

Skovridder Priess var dog ved at være træt af, at hans skovfoged i Humlehavehuset brugte mere tid på servering, der tilmed var illegal, end han gjorde på arbejdet i skoven. Det var på tide, at der blev opført en ordentlig restaurationspavillon i området, og en ung tjener ved navn Hans Rising blev hurtigt involveret i foretagendet.

Annonce

Vært i 50 år

Hans Rising var født og opvokset på Frederikshøj Kro, så restaurationsbranchen var langt fra fremmed for ham. Selv om Rising kun havde få penge på lommen, lykkedes det ham at samle kapital til en pavillon. Med en tegning fra arkitekt Kühnel i hånden henvendte han sig til byrådet.

5. maj 1904 indgik byrådet og Rising en overenskomst med ti punkter, som blandt andet fastsatte, at Rising for egen regning skulle opføre en restaurationspavillon til mindst 25.000 kr., svarende til ca. 1.700.000 kr. i dag. Bygningen ville efter 22½ år tilfalde kommunen – at Rising nåede at være vært på Friheden i 50 år, var der naturligvis ikke nogen, der havde forudset i 1904. Da overenskomsten var indgået, gik det stærkt. 31. juli kunne Rising indvie sin nye restaurationspavillon.

Annonce

Kager til børnene

Med en placering ganske tæt ved sporvognens endestation blev Restaurant Friheden hurtigt yderst populær. Hver søndag spillede et orkester på en lille friluftsscene, og rundt om pavillonen var opstillet 125 faste borde og 235 små borde.

Pressen skrev positivt om etablissementet, og i tilfælde af at Rising ikke havde fået udsolgt af sine kager, inviterede han skole- og børnehavebørn på kage og sodavand om mandagen.


Forleden kom der en dame – en dame, siger jeg – og bestilte en porter og en lang cigar, og saa satte hun sig hen til vinduet for at kikke efter manden, der var ude at sværme med en anden … lille børn, hvad skal den slags dog ikke blive til.

Hans Rising, Frihedens grundlægger


Rising var en foregangsmand, der med kulørte lamper og de mest populære sangere kunne trække tusindvis af gæster til sit etablissement. Ved særlige lejligheder fik han endda overtalt byrådet til at spærre området af, så han kunne forlange entré ved sine spektakulære fyrværkerishows.

Det store besøgstal kaldte på en udvidelse, og i 1927 kunne en ny festsal tages i brug. Rising havde nu omkring 1.000 indendørspladser og 3.000 udendørspladser.

Friheden var blevet et sted, hvor århusianerne samlede sig ved store arrangementer som grundlovsdag, Skt. Hans og ikke mindst 1. maj. Mange socialdemokratiske koryfæer som Hans Hedtoft og H.C. Hansen har gennem tiden holdt deres 1. maj-taler i Folkeparken Friheden, som området senere blev kaldt. Ved de store begivenheder blev som regel også sat midlertidige forlystelser op, hvilket banede vejen for tankerne om et permanent tivoli.

Annonce

Hvor er de gode borgere henne?

I løbet af 1940’erne fik Rising sværere og sværere ved at trække folk til sin park. Tiderne havde forandret sig, og efterhånden som århusianerne havde fået bil, søgte de gerne længere væk på deres søndagsudflugter. I forbindelse med pavillonens 50-års jubilæum i 1954 spurgte Århus Stiftstidendes reporter, om jubilæet skulle fejres med endnu et fyrværkerishow, hvortil Rising svarede:

”Tiderne er ikke til det, priserne jager folk fra restaurationerne, og hvor er de gode borgere henne? Forleden kom der en dame – en dame, siger jeg – og bestilte en porter og en lang cigar, og saa satte hun sig hen til vinduet for at kikke efter manden, der var ude at sværme med en anden … lille børn, hvad skal den slags dog ikke blive til.”

Risings pavillon ligger fortsat ude i Friheden. Lige ved siden af Pjerrots lille hus. I dag hedder den gamle pavillon Restaurant Terrassen, og selv om man ikke længere kan få en flaske akvavit til 27 øre, kan man stadigt opleve stemningen, fra dengang Hans Rising bød velkommen til Friheden.

logo

Kongelundens historie

Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.

Et nyt stadion står på programmet som en del af en kommende visionsplanlægning.

Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.

Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem vil Aarhus Stadsarkiv og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen fortælle om i de kommende år.

Læs mere på https://kongelunden.aarhus.dk/omraadets-historie/.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Ungt ægtepar var endelig klar til at flytte ind i deres drømmebolig: Men to timer før fik de overraskende besked fra kommunen

Horsens

AC Horsens forlænger med James Gomez

Annonce