Annonce
Horsens

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Akutlægehelikopteren redder menneskeliv i tusindvis. Foto fra helikopterordningens arkiv
Ph.d.-studerende fra Aarhus Universitetshospital har undersøgt de landsdækkende helikopteres første godt 7000 flyvninger og konkluderer, at i to tredjedele af tilfældene fløj de til patienter, som var livstruende eller tidskritisk syge.

Regionen: De akutlægehelikoptere, som siden oktober 2014 har fløjet landet rundt for at undsætte alvorligt syge mennesker, har i høj grad levet op til forventningerne. Det er den overordnede konklusion på en undersøgelse, som Karen Alstrup, der er ansat som læge i regionens præhospitale afdeling og ph.d.-studerende på Aarhus Universitetshospital, har foretaget.

Undersøgelsen er den første, som detaljeret har undersøgt, hvordan helikopterne bruges.

- Overordnet set sendes helikopterne til de patienter, hvor de kan gøre en vigtig forskel. Det drejer sig om patienter, som mistænkes for at have alvorlig hjertesygdom, blodprop eller blødning i hjernen, eller er kommet alvorligt til skade ved for eksempel trafikulykker. Samtidig sikres patienter på de mindre øer uden broforbindelse til fastlandet hurtig transport til hospitalerne, siger Karen Alstrup.

De første tre og et halvt år er helikopterne fløjet frem til mere end 7000 patienter, og Karen Alstrup har for hver eneste flyvning registret hvilken type sygdom, der var tale om, hvor alvorlig den var, samt hvilken behandling, der blev givet på skadestedet eller under transporten.

Og hun konkluderer, at to ud af tre patienter, som får hjælp med akutlægehelikopteren, er potentielt kritisk og livstruende syge.

Annonce

Om undersøgelsen

Speciallæge i anæstesi, ph.d.-studerende Karen Alstrups forskningsprojekt er finansieret af Region Midtjyllands Forskningsfond med cirka. 800.000 kroner og af Den Landsdækkende Akutlægehelikopters Forskningsfonde med knap 987.000 kroner.

Forskningen er gennemført på de akutlægehelikoptere, der flyver fra baser i Ringsted, Skive, og Billund. Den fjerde akutlægehelikopter, som nu flyver fra Aalborg er etableret efter indsamling af data, og derfor ikke en del af studiet.

Alle flyvninger med patientkontakt i perioden 1. oktober 2014 til 30. april 2018 er inkluderet i studiet.

Der blev rekvireret helikopter cirka 13.000 gange, hvoraf 7133 resulterede i kontakt med patienter. De øvrige flyvninger blev enten aflyst undervejs eller aldrig startet op, for eksempel på grund af dårligt vejr. Aflyste flyvninger kan også skyldes, at akutlægebilen når hurtigt frem og kan give patienten den rette hjælp uden brug af lægehelikopteren, eller at patienten viser sig ikke at være så syg som forventet. Omfanget af aflyste ture ligger på linje med andre sammenlignelige nordiske og europæiske helikopterordninger.

Det nye studie er publiceret i 'Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine' med titlen: Characteristics of patients treated by the Danish Helicopter Emergency Medical Service from 2014-2018: a nationwide population-based study.

Forsigtighedsprincip

Der er med andre ord også tilfælde, hvor helikopteren er sendt ud, uden at den hurtige hjælp egentlig var afgørende for patienten. Og det vil ikke helt kunne undgås.

- Den kritiske beslutning om at sende helikopteren som supplement til den øvrige akutte hjælp skal tages i løbet af få minutter, efter at der er blevet ringet om en patient. Med sparsomme og ofte kaotiske informationer skal medarbejderen på vagtcentralen vurdere om situationen er så alvorlig, at der skal sendes en akutlægehelikopter, fortæller Karen Alstrup og understreger:

- Naturligvis sendes helikopteren også nogle gange til patienter, hvor det bagefter viser sig at der ikke var behov for den. Vi vil gerne være sikre på at fange alle de patienter, der har brug for hjælpen. Derfor er man nødt til at arbejde med et forsigtighedsprincip og sende hjælp, som senere kan vise sig ikke at være nødvendig.

Karen Alstrups undersøgelser indgår i en systematisk evaluering af akutlægehelikopterne, og hendes minutiøse registrering af forløbet af hver enkelt flyvning vil blandt andet kunne bidrage til en fremtidig endnu mere målrettet indsats for helikopterne.

- Vores nye viden gør det muligt at identificere patientgrupper, som er relevante at studere nærmere. Eksempelvis tyder noget på, at vi i nogle tilfælde sender helikopterne til mindre alvorlige ulykker og til patienter med symptomer fra brystet, som viser sig ikke at være livstruende, fortæller Karen Alstrup, som på de baggrund har flere projekter på vej.

- Med den nyerhvervede viden vil vi kunne optimere og præcisere afsendelsen af helikopterne, så vi kan sikre at hjælpen gives til de mest syge patienter. Formålet er at bidrage til, at helikopterne i samspil med den øvrige akuthjælp kan levere en endnu mere målrettet indsats til gavn for de mest kritisk syge patienter, siger hun.

I flere tilfælde får patienten avanceret lægehjælp undervejs i helikopteren. Foto: Anna Marín
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Det kan ramme andre at tage barnet ud for at holde ekstra ferie

Er det i orden at tage sit barn ud af skolen uden for skoleferierne, fordi det passer forældrene bedst at rejse på "skæve" tidspunkter? Tja, hvis Horsens Folkeblads følgere på Facebook er en rettesnor, er det helt op til forældrene. Omvendt slår lokale skoleledere fast, at det altså betyder noget at komme i skole hver dag - ikke mindst for klassens trivsel. Jeg kan godt forstå, at mange jagter en ski- eller solferie uden for de hundedyre rejseuger. En familie sparer mange penge ved at rykke afgangen en uge eller to. En anden anfører, at det for eksempelvis en sygeplejerske ikke er et ta' selv-bord at vælge ferie. Også et validt argument. I det hele taget lever mange i dag et arbejdsliv, hvor ferieugerne langt fra er skåret i granit. Traditionerne har flyttet sig gevaldigt på det punkt i de seneste generationer. Men der er også ting, der trækker alvorligt den anden vej: Antallet af forældre, der beder om fri på børnenes vegne, er stigende i Horsens Kommune. Det sker flere end 2000 gange på et skoleår - mod godt 1600 for bare tre år siden. En enkelt fridag til moster Odas begravelse tæller ikke med her. Vi taler om minimum fem dage inden for en kalendermåned, så i praksis handler det om ferierejser. Fortsætter den tendens, ender vi med klasser, hvor der i nogle uger bliver langt mellem eleverne. En skoleforsker i Politiken har også en pointe med følgende udmelding: - Danske forældre har en forbrugeragtig holdning til skolen. Forstået på den måde, at de ser det som skolens opgave at levere et godt tilbud til eleverne. Men deres egen indsats tænker de måske ikke så meget på at prioritere. Nej, et barn mister ikke vigtig læring af at være væk en uge eller fire i løbet af folkeskoleårene. Men handlinger har konsekvenser for andre: Lærere, skoleledere og ikke mindst klassekammeraterne. - Det er ren egoisme at tage barnet ud, lød det fra en forælder i Folkebladet. Så langt vil jeg ikke gå, for den enkelte kan have gode grunde til at bede om fri. Men tænk over signalet, der sendes: Det bør ikke være noget, "man bare lige gør".

Horsens

Formand for børneudvalget i sag om ferieønsker: Tænk over det signal, I sender

Annonce