Annonce
Navne

Aktiv ældrerådsformand runder de 70

Niels Rasmussen fra Brædstrup lever et aktivt seniorliv med diverse bestyrelsesposter, men et slag golf med "drengene" kan det også stadig blive til. Arkivfoto: Lars Juul

Brædstrup: Mandag 3. februar 2020 fylder Niels “Post” Rasmussen fra Brædstrup 70 år. På trods af den modne alder er Niels Rasmussen stadig aktiv på flere områder. Han starter gerne dagen ud med en god løbetur om morgenen, før de forskellige gøremål går i gang. Niels Rasmussen er pt. formand for Ældre Sagen i Brædstrup. Det er et job, som han holder meget af, da det giver flere gode relationer til mange mennesker. Ydermere er Niels Rasmussen formand for Ældrerådet i Horsens Kommune, som er en post, han har bestridt i to år. Også her er Niels i kontakt med mange spændende mennesker. Dette trives han godt med, idet det sociale og udadvendte altid ligger Niels meget på sinde. I 2018 blev Niels Rasmussen formand for Andelsboligforeningen Odinsgaard i Horsens, og her har han været med til en del nye byggeprojekter og renoveringer. Via arbejdet i Andelsboligforeningen Odinsgaard er Niels Rasmussen også med i repræsentantskabet i Boligselskabernes Landsforening, hvor han også sidder i kredsbestyrelsen. Niels Rasmussen er også engageret i forsikringsselskabet NEM SMBAs bestyrelse. Det er et job, som også interesserer ham meget, idet det giver så mange gode udfordringer, når der skal træffes vigtige beslutninger. Fritiden bruger Niels Rasmussen på golfbanen med "drengene", hvor der lige kan kobles fra og nyde den friske luft samt et socialt liv. Vinterhalvåret er hver torsdag forbeholdt kortspillet l'hombre, som er en aften, der er fuldstændig "hellig" for Niels. Når der skal slappes af, sker det gerne i sommerhuset i As Vig med familie og venner – og så gerne lige et par ture om året til de sydlige himmelstrøg. Fødselsdagen fejres under private former.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Historien om Blåhøj Andelsmejeri

AC Horsens For abonnenter

Tungt nederlag til AC Horsens: Mission overlevelse afhænger af tre ting

Annonce