Annonce
Østjylland

AGF Kvindefodbold skriver kontrakt med ung kantspiller

Cecilie Winter Johansen er den første spiller, som AGF Kvindefodbold skriver kontrakt med. Foto: AGF
AGF Kvindefodbold har skrevet sin første kontrakt. Klubben har lavet en toårig aftale med Cecilie Winter Johansen,
Annonce

FODBOLD: AGF Kvindefodbold har skrevet sin første kontrakt. Det nye elitesamarbejde i århusiansk fodbold har lavet en toårig aftale med stortalentet Cecilie Winter Johansen, der løber frem til sommeren 2022.

- Det her AGF projekt er så spændende, at det vil jeg gerne være en del af. Vi er et ungt og nyt hold, der har haft en fin opstart. Og det har løftet os at få AGF i ryggen, og folk vil det rigtig gerne. Så vi glæder os alle til at komme i gang med sæsonen, siger den unge fodboldspiller.


Vi er et ungt og nyt hold, der har haft en fin opstart. Og det har løftet os at få AGF i ryggen, og folk vil det rigtig gerne.

Cecilie Winter Johansen


Cheftræner Anders Nim udtaler til klubbens hjemmeside, at han ser et stort potentiale i den unge kantspiller.

- Cecilie er en dygtig kantspiller, der med et lavt tyngdepunkt er god til at udfordre sine modstandere. Hun har et stort potentiale og vi forventer os rigtig meget af hende, og vi glæder os til at arbejde videre med hende i fremtiden og bidrage til hendes udvikling som spiller, lyder det.

Cecilie Winter Johansen har spillet 16 kampe for det danske U19-landshold. Hun har også fået kampe for U17 og U16-landsholdet.

AGF Kvindefodbold spiller sin første kamp, når de lørdag møder FC Nordsjælland på udebane. Kampen spilles klokken 14.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce