Annonce
Kultur

Afstemning: Horsens er nummer 10 på ny koncert-liste

Dave Grohl og resten af Foo Fighters leverede 25. juni det største rockbrag i 2019 i Horsens, da bandet spillede på Fængslet. Arkivfoto: Morten Pape
Voxmeter har målt på borgernes mening om koncert-udbuddet i landets kommuner.

Horsens: Horsens er Danmarks 10. bedste koncert-kommune.

Sådan lyder resultatet i hvert fald i en ny undersøgelse fra analyse-virksomheden Voxmeter, som har målt på borgernes tilfredshed med musikudbuddet i landets kommuner i 2019.

Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at give karakter til udbuddet af live-oplevelser på en skala fra 0 til 10.

Karaktererne er derefter blevet vekslet til indeks-tal, som giver kommunerne deres placering på en liste. Og her er Horsens - trods koncerter med en stribe verdensnavne som Lenny Kravitz, Foo Fighters og Pink, samt den ny festival Wall of Sound og adskillige små og større festivaler og koncerter - altså nummer 10.

Randers Kommune rangerer højest på listen efterfulgt af Hjørring og Roskilde.

I den anden ende af skalaen ligger blandt andre Vejle Kommune.

Ifølge undersøgelsen er Vejle landets næstmest "kedelige musik-kommune", og i det, som blandt andre Horsens & Friends direktør Claus Visbye tidligere har kaldt et overophedet koncert-marked, overgås vejlenserne i listens bund kun af Køge.

Voxmeter oplyser i en pressemeddelelse, at analysen er baseret på interview med et repræsentativt udsnit af landets borgere.

Annonce

Voxmeters undersøgelse

Voxmeter har målt på borgernes tilfredshed med musikudbuddet i landets kommuner.

Deltagerne i undersøgelsen har givet karakter på en skala fra 0-10. Resultatet er vekslet til en rangliste.

Her er top 10:

1 - Randers

2 - Hjørring

3 - Roskilde

4 - Esbjerg

5 - Herning

6 - Aalborg

7 - Fredericia

8 - Silkeborg

9 - Aabenraa

10 - Horsens

Voxmeter skriver om undersøgelsen:

"Voxmeter gennemfører hvert år 55.000 interview med et repræsentativt udsnit af borgerne i Danmark. De svarer på, hvor tilfredse de er på en lang række forhold, blandt andet muligheden for at høre livemusik og kvaliteten heraf. I herværende undersøgelse har vi slået ned på, hvor godt eller dårligt borgerne vurderer kommunernes udbud af musikoplevelser."

Kilde: Voxmeter

Foo Fighters på Fænglset. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Annonce