Annonce
Kultur

Afstemningen er i gang: Gas og Lim fører feltet af publikums favoritter

Blandt de priser,der skal uddeles ved Horsens All Stars er publikumsprisen, der finder en modtager via hsfo.dk. Her kan man nominere sin favorit, og den, der er nomineret flest gange, når afstemningen slutter op til Horsens All Stars, vinder. Arkivfoto: Hanne Nielsen
Gasolins disciple lægger hårdt fra land i afstemning op til Horsens All Stars 2020.
Annonce

Horsens: 25. januar løber årets udgave af musikerfesten Horsens All Stars af stablen, og hvis afstemningen om publikumsprisen fortsætter, som den er begyndt, kan kopibandet Gas og Lim glæde sig til klapsalver.

I hvert fald har bandet, der bader i Gasolin og Kim Larsens musik, taget teten i konkurrencen, som afvikles via hsfo.dk.

Her kan man nominere den solist eller det band, som man synes i særlig grad fortjener et skulderklap ved den årlige musikerfest på Horsens Ny Teater og KulisseLageret, og ud af de foreløbig 75 nomineringer, der var kommet ind onsdag morgen, stod der Gas og Lim på 27 af dem.

Prisen overrækkes i forbindelse med Horsens All Stars koncertaften 25. januar, og det er i år syvende gang, den uddeles.

De har vundet publikumsprisen

Horsens All Stars uddeler i år publikumsprisen for syvende gang. Her er de tidligere modtagere:

2019: Lummer Stue

2018: Jesper Bjarnesen

2017: Big O & The Blue Quarters

2016: Gwænno

2015: Bomles Venner

2014: Højt Plan

Annonce

Intet afgjort endnu

Selvom Gas og Lim, der i tidens løb har demonstreret sin lokale popularitet med udsolgte koncert på blandt andet KulisseLageret, har trådt på pedalen og lagt sig i spidsen, er intet dog afgjort endnu.

Blandt de nominerede er også kendte navne som albumaktuelle Esben Kronborg og den lokale legende Knud Lindhard, som var med i Den Gamle mand og Havet og i en menneskealder har arbejdet for musikken i Horsens.

Dion "Disse" Egtved, Herezy, Horsens Musical Teaters Performancehold, Jan Mortensen, Jens Juul, Tommy Hansen, Jonas Eddie, Just Mayer, Ordblid, Speedpik, Søren Ryan, Thomas Hævi og borgmester Peter Sørensen, hvis musikalske meritter dog er ukendte, er også med i feltet. Flere har desuden nomineret tidligere vindere - de kan dog ikke vinde igen.

Du kan indstille din lokale yndlingsmusiker eller band via formularen her i artiklen. Eneste krav er, at musikerne har hovedbase i Horsens, og udøvere inden for alt fra klassisk og folkemusik til metal og techno kan komme med i feltet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC Horsens er fortsat uden Lumb

Østjylland

Virolog om smitte blandt sejlere: - Derfor skal vi have forsamlingsforbud ned under 50

Annonce