x
Annonce
Odder

Afsked i byrådssalen:Tæt på tårer for Lone Riis

Borgmester Uffe Jensen overrakte Lone Riis en afskedsbuket. Foto: Odder Kommune
Mens der var debut til konservatives Klaus Rafael Jensen, var byrådsmødet det sidste for venstres Lone Riis

Odder: Det blev kun til to år i byrådet for venstres Lone Riis, inden der mandag aften blev sagt farvel.

Lone Riis følger kærligheden til Horsens Kommune.

- Og så må du desværre ikke sidde i byrådet længere, sagde borgmester Uffe Jensen i den officielle farvel tale på byrådsmødet.

- Du har været ihærdig og velforberedt og en rigtig fin og samlende gruppeformand for venstre, så tusind tak for det, sagde borgmesteren.

Lone Riis kvitterede også med at sige tak.

- Tak for de stemmer, der gav mig plads i denne grønne stol. Og tak til de ansatte. I bliver ikke altid behandlet så respektfuldt som jeg kunne ønske mig. I gør et stort stykke arbejde med hele tiden at holde snuden i sporet. Bliv ved med det, sagde Lone Riis.

- Og så tak til byrådet og til jer, der begyndte sammen med mig for to år siden. Bliv ved med at tro på, at med god dialog kommer man længst.

Annonce

Tæt på tårer

En af de nye, Lone Riis henviste til er Linda Ann Wienand (S).

De to lærte hinanden at kende under valgkampen i 2017.

- Af en eller anden grund landede jeg altid ved det bord, hvor der var venstrefolk, når vi var til vælgermøder. Og jeg sad altid og grinede med dig og Lene (Midtgaard), sagde Linda Ann Wienand.

- Jeg har altid oplevet dig som en positiv og glad pige, men du får mig også til at græde, når vi nu ikke skal arbejde sammen mere.

Lone Riis' byrådsplads overgår fra næste byrådsmøde til Jan Gade, som også indtager hendes pladser som gruppeformand samt i økonomi- og erhvervsudvalget og børne-, uddannelses- og kulturudvalget.

Hans Hammann overtager Lone Riis' plads i arbejdsmarkedsudvalget, mens Finn Thranum, bliver 2. viceborgmester.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Horsens

Kommunen gør klar til genåbning: - Opgaven bliver at skabe en tryg situation for alle

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce