Annonce
Horsens

Aflysning af kommunens største byfest: Næste år bliver den endnu større

På grund af coronakrisen bliver der ikke nogen byfest i Hovedgård i det sene forår. Arkivfoto
Hovedgård Byfest er nu ved at ruste sig til næste år, når der er 60-års-jubilæumsår.

Hovedgård: Det er langt fra slut med at feste i Hovedgård.

Efter aflysning af byens fem dage store byfest sidst i maj, kommunens største, lover arrangørerne, at der er god grund til at se frem til næste års fest.

- Næste år har vi 60-års-jubilæum, og så bliver byfesten endnu større og endnu bedre, lyder det fra Jan Koborg Olsen, der er tovholder for Hovedgård byfest.

Selv om byfesten er blevet aflyst, holder han stadig en dør på klem for, at der kan festes senere på året.

- Vi er jo ved at bygge en hal, og hvordan det kommer til at gå, ved vi ikke. Man kunne godt forestille sig, at man kunne lave noget til september. Men der er mange ting i det, vi skal tage højde for. Hvis vi skal ud og leje et telt til 45.000 kr., skal vi også have garanti for de penge, vi plejer at få fra kulturafdelingen. De er jo også sat i bero, siger Jan Koborg Olsen.

Han oplyser, at det er lykkedes for Hovedgård Byfest at komme ud af alle indgåede aftaler. Det betyder, at Hovedgård Byfest ikke lider nogen umiddelbar økonomisk skade.

- Det, det handler om for os, er, at vi gerne fortsat vil holde byfest i mange år. Derfor vil vi ikke risikere at sætte det hele til i år. Som udgangspunkt kommer vi ikke direkte i klemme på det her, men det er klart, at de, der plejer at levere mad til os, ikke kommer til at sælge noget. Hancock, der plejer at sælge øl for os, får ikke den omsætning på 100.000 kr., som de plejer. Brugsen plejer også at have en omsætning i forbindelse med byfesten, så på den måde er der selvfølgelig nogle af vore underleverandører, der bliver ramt. Men vi er selv kommet ud af alle aftaler. Der har været en kæmpe forståelse for, at vi har aflyst, fortæller Jan Koborg Olsen.

Annonce

Næste år har vi 60 års jubilæum, og så bliver byfesten endnu større og endnu bedre.

Jan Koborg Olsen, tovholder

Hurtig beslutning

Byfestudvalget var hurtig til at træffe beslutningen, da statsminister Mette Frederiksen første gang trådte frem på skærmen.

- Vi tog faktisk beslutningen med det samme, og set i lyset af, at folk ikke må gå til frisøren de næste tre måneder, kan jeg ikke se, at det skulle give nogen mening at gøre noget på den her side af sommerferien, selv om nogle af mine kollegaer i andre byer stadig venter på, hvad de skal gøre, siger Jan Koborg Olsen.

På nuværende tidspunkt skulle han have været i fuld gang med at tegne sponsorater for 60.000 kr. hos det lokale erhvervsliv.

- De har jo også andet at se til i øjeblikket, så det var ikke det rigtige tidspunkt at skulle til at samle sponsorater, siger tovholderen.

Sidste år gav byfesten et overskud på 30.000 kr., som kom byens foreninger til gode.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Arben Lika stopper som boksetræner

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Danmark

Live: Nu er 187 døde med coronavirus i Danmark

Annonce