Annonce
AC Horsens

Gammel kending er lige nu den sandsynlige afløser for Jannik Pohl i AC Horsens

Sportschef Niels Erik Søndergård har ikke travlt med at finde en afløser for Jannik Pohl. Han får helt automatisk tilført en angriber til truppen i skikkelse af Muamer Brajanac, der kommer retur fra et lejeophold. Foto: Morten Pape
Sportschef Niels Erik Søndergård har en trup med mange offensive spillere, og et farvel til Jannik Pohl er ikke per automatik lig med til gang af en ny spiller til førsteholdstruppen.

Horsens: Skilsmissen mellem AC Horsens og Jannik Pohl kommer ikke som den store overraskelse, og det snarlige farvel til angriberen får heller ikke sportschef Niels Erik Søndergård til at smide alt, hvad han har i hænderne for at jagte en afløser. Tværtimod.

- Jannik Pohl har brug for at spille i en klub, hvor han er højere prioriteret i forhold til spilletid, end han vil være i AC Horsens, så det er logisk og nok meget sundt, at han prøver noget andet, siger Niels Erik Søndergård.

Og han slår fast, at han i princippet ikke er på jagt efter en afløser.

Annonce

- Vi får Muamer Brajanac tilbage til nytår fra hans lejeophold, og vi hentede i sommer Aron Sigurdarson, Lubambo Musonda og Anders K. Jacobsen. Med tilgangen af dem spændte vi rammerne vores spillerbudget til det yderste, så vi må se, hvad der sker til ind i det nye år, siger Niels Erik Søndergård.

- Vi skal i hvert fald ikke være flere i truppen til foråret, siger sportschefen.

Mere sandsynligt

Dermed er der også mere sandsynligt, at AC Horsens vil kigge sig om efter tilgang til en anden position på banen.

- Vi venter med at sætte fokus på det lidt endnu. I første omgang skal vi have de to sidste kampe i 1. division overstået, og så evaluerer vi efterfølgende, siger Niels Erik Søndergård.

- I forhold til angrebet ved vi bare allerede nu, at Jannik Pohl er væk, og at Muamer Brajanac kommer retur. Vi er godt dækket ind i angrebet. Lige nu sidder Anders K. Jacobsen og Casper Tengstedt på pladserne. Vi har brug for flere spillere, men vi har også Lirim Qamili, Aron Sigurdarson og så Muamer Brajanac at supplere med, siger Niels Erik Søndergård.

Udlejning af spillere, langtidsskader eller salg kan vende op og ned på sportschefens planlægning, men de tanker må vente til slutningen af året.

- Der kan nå at ske mange ting. Vi har heldigvis været forskånet for skader af længerevarende karakter, men alle spillere har et naturligt ønske om masser af spilletid, og det skal vi også forholde os til, siger Niels Erik Søndergård uden at ville afsløre, om det er lig med udlejning af en eller flere spillere.

Vi skal i hvert fald ikke være flere i truppen i AC Horsens til foråret.

Niels Erik Søndergård
Annonce
Erhverv For abonnenter

Michael Mortensen fordobler indtjeningen i en vifte af 25 selskaber: - Vi går efter synergier

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Nye restriktioner på vej efter pressemødet: Se her, hvordan de påvirker din hverdag og dine juleforberedelser

Horsens For abonnenter

Bevaringsværdig bygning i Eldrup skal rives ned: Ejer vil dog bygge nyt i samme historiske stil, lyder det

Sport

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv

Nyt byggefirma har holdt rejsegilde på Torvet: Seks lejeboliger skal stå klar i løbet af foråret

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Horsens

Politiet indfører nattelivszoner i Horsens: Fra lillejuleaften er barer og diskoteker lukket land for dømte med nattelivsforbud

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Horsens

Åbne vidder og store drømme: Se listen over de fem dyreste landejendomme i kommunen

Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Annonce