Annonce
Horsens

Afløser for omstridt politiker er fundet

Juletræerne på ejendommen i Løgballe er Erling Juuls fristed, når han skal ud at have lidt luft efter en dag i klasseværelset.FOTO: MORTEN PAPE
Stouby - Kun tre uger efter, Ole Flemming Lyse meldte ud, at han ikke længere ønsker at være kandidat til byrådet i Hedensted Kommune, er det lykkedes Venstre i Stouby-Hornum at finde en erstatning.

På et møde onsdag aften på foreningens generalforsamling blev den 56-årige Erling Juul valgt som Stoubys byrådskandidat på Venstres liste.

Og selv om det, tvunget af omstændighederne, har været en hurtig beslutning for Erling Juul, er han klar til at forsøge at tage arven op efter Ole Lyse.

- Det er lidt pludseligt, men det bliver det ikke mindre spændende af. Ole har gjort det godt både for kommunen og for Stouby, og jeg er da selvfølgelig spændt på, om jeg kan løfte arven, lyder det fra den nye byrådskandidat.

Stor lokal berøringsflade

Som født i Stouby ser han frem til muligheden for at blive Stoubys stemme i byrådet, fortæller han i torsdagens udgave af avisen.

Som tidligere formand for bl.a. Stouby IF, medlem af Stouby lokalråd, Stouby Jagtforenings bestyrelse, Vrigsted Menighedsråd og som det seneste havkajak-fællesskabet i Stouby er Erling Juul, der desuden sidder i Stouby-Hornum Venstres bestyrelse, en mand med en stor lokal berøringsflade.

På generalforsamlingen valgte Ole Lyse også at trække sig fra bestyrelsen i venstrevælgerforeningen. Der blev ikke valgt nye medlemmer til bestyrelsen, der dermed er reduceret til seks personer.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Odder For abonnenter

Forældre har fået nok: Vores børn er blevet ødelagt, fordi de ikke har fået den rette hjælp

Sport

Hedensted-spillere ramt af corona

Annonce