Annonce
Østjylland

Afgangsudstilling bliver digital og med prygl og forsoning

Louise Lykke Hedegaards værker har titlerne "Prygl og Ar". Foto: Jeanette Land Schou
Færdiguddannede på Århus Kunstakademi har fundet alternativ løsning på deres udstilling.
Annonce

AARHUS: 14 afgangsstuderende på Århus Kunstakademi er gået online med en udstilling, som ikke er, som den plejer.

Også på Århus Kunstakademi i Vestergade har foråret været anderledes. Vaner, tilgange til kunsten og aktiviteter er blevet gentænkt, og afgangsudstillingen skifter format.

Den fysiske udstilling bliver digital og kan opleves i hjemmets trygge rammer eller i en hyggelig krog i parken.

På trods af omstændighederne har de 14 afgængere arbejdet kompromisløst på at færdiggøre værkerne. Resultatet er en række sanselige værker, skabt til en online platform, som er tilgængelig for alle.

Afgang 2020

  • Afgangsstuderende 2020 på Århus Kunstakademi:
  • Amanda Brix Kolstrup, Bente Felding Skov, Birgitte Hvitved Dall, Charlotte Jacobsen, Dina Schifter Kofoed Pedersen, Heidi Hansine Kirkegaard Nielsen, Kirsten Schmidt Nielsen, Kurt Ejvind Nielsen, Lisbeth Hulgaard, Lotte Kejser, Louise Lykke Hedegaard, Marie Kaarøe, Signe Kirstein Lanter og Trine Abild Lind.
  • Udstillingen kan ses online på: https://aaka.dk/afgang-2020-oversigt/ med forord af billedkunstner Peter Land.
  • Århus Kunstakademi tilbyder billedkunstneriske kurser samt en fire-årig åben uddannelse.
Annonce

At slå sig selv

Louise Lykke Hedegaard har skabt en række værker med titlerne "Prygl og Ar", hvor hun i forskellige materialer har undersøgt kontrasten mellem det indre psykiske og det ydre fysiske.

Udgangspunktet er hendes egen krop og de slag, som hun har givet sig selv med trælister, hvor materialet har ageret som ’stødpude’. Udgangspunktet har været i følelsen af, at ’slå sig selv oven i hovedet’, og den er overført til fysiske værker, forvredne, sanselige og tankevækkende. Ved første øjekast fremtræder de æstetisk smukke, elegante og poetiske, men de rummer også et lag af spænding og smerte. I keramik har Dina Schifter Kofoed Pedersen skabt en række objekter, som tager afsæt i den fysiske bog. Men hvor bogen inviterer til at blive læst, tolket og forstået, så læseren kan forsone sig med indholdet, har Pedersen brændt ord og sætninger væk i en brutal proces, som blot efterlader en reminisens af papir og omslag. Æstetiske og skrøbelige står porcelænsobjekterne frem og inviterer til at blive tolket på ny - uden ord og sætninger. Kirsten Schmidt Nielsens projekt "På kanten af nu" kredser i en række grafiske værker om det nærvær, der hersker i en udkant af vores geografiske samtid. Med udgangspunkt i de små fiskerlejer ved Nr. Nissum Fjord har hun undersøgt nærvær og sammenhold gennem sin fotografiske linse.

Lisbeth Hulgaard “The universal is before my eyes”. Foto: Jeanette Land Schou
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Pandemier. Det er vores egen skyld

Horsens For abonnenter

Tre årsager til at vælge Horsens: Derfor bygger DSV Europas største logistikcenter i Lund

Annonce