Annonce
Sport

Afgørelsens time i Champions League: Bakken Bears skal besejre Europas nummer fem for at gå videre

Onsdag møder Bakken Bears Tenerife i Arena. Samtidig har de brug for hjælp fra Galatasaray, der spiller i Istanbul. Arkivfoto: Kim Haugaard
Århusianerne har brug for hjælp fra Galatasaray hvis sensationen og en plads i slutspillet skal blive en realitet.
Annonce

BASKETBALL: Det bliver langt fra nemt, men Bakken Bears har onsdag en chance for at kvalificere sig til slutspillet i Champions League. Der er dog to store udfordringer, der skal gå op i en højere enhed før det lykkes.

For det første skal Bakken Bears vinde deres hjemmekamp mod Iberostar Tenerife. Og det kan blive svært nok.

Spanierne vandt Champions League-turneringen i 2017, var i finalen igen i '19 og vandt i 2020 FIBA Intercontinental Cup. De ligger desuden nummer tre i Europas bedste liga - den spanske - og er placeret på en femteplads på den anerkendte basketside Eurobaskets liste over de 100 bedste hold i Europa. Bakken Bears figurerer i øvrigt slet ikke på listen.

Det er altså en europæisk sværvægter, der gæster Aarhus. Bears tabte da også den første kamp til spanierne med 25 point, men de kan glæde sig over, at holdet fra ferieøen allerede er sikret førstepladsen i gruppen. Dermed er det uvist i hvor stærk en opstilling, de møder op i Arena.

Annonce

Hjælp, Galatasaray

Hvis Bears skulle vinde sin egen kamp, mangler de stadig et flueben før billetten til forårets slutspil er indløst.

For at overhale Dinamo Sassari i tabellen skal italienerne nemlig tabe deres opgør i Istanbul mod Galatasaray.

Mens Bears kan glæde sig over, at Tenerife ikke har noget at spille for, må de ærgre sig over, at tyrkerne er i samme situation - dog med modsat fortegn, da de er sikre på at slutte sidst i gruppen.

Galatasaray har dog for nyligt skiftet head coach - for anden gang i sæsonen - og Bakken Bears skal håbe på, at der er mere på spil end pointene i Champions League for tyrkerne.

Champions League

Gruppe A

1. Iberostar Tenerife 5 kampe 4 sejre 1 nederlag

2. Dinamo Sassari 5, 3, 2

-------

3. Bakken Bears 5, 2, 3

4. Galatasaray 5, 1, 4

Onsdagens program

- Bears - Tenerife klokken 18.00

- Galatasaray - Sassari klokken 18.00

Bakken Bears går videre ved selv at vinde plus et nederlag til Dinamo Sassari, da århusianerne er bedre indbyrdes end italienerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Betjente slukkede brand i emhætte

Østjylland

Her er forklaringen på kaos: Regionen indkalder langt flere end der er vacciner til

Annonce