Annonce
Hedensted

Affaldsordning bliver forsinket i den vestlige del af kommunen: Spandene er ikke klar

Sådan ser de nye spande ud, men ikke alle borgere når at få leveret deres, inden affaldsordningen træder i kraft 1. maj. Foto: Mads Dalegaard
Der er problemer med leveringen af de nye skraldespande, så borgere i den vestlige del af kommunen må vente lidt endnu med at sortere i mange fraktioner ved hjemmet.

Hedensted: Det bliver ikke alle borgere i Hedensted Kommune, der fra 1. maj får mulighed for at sortere deres affald i otte fraktioner ved hjemmet.

Det er ellers skæringsdatoen for, hvornår kommunens nye affaldsordning træder i kraft, men leverandøren af de nye todelte spande er stødt på nogle tekniske problemer, der bevirker, at ordningen i den vestlige del af kommunen bliver forsinket.

- Det var egentlig planen, at vi gik ind til den sidste tømning med de gamle spande på mandag, og det holder også i nogle områder. Andre steder må borgerne væbne sig med tålmodighed, da leverandøren er stødt på nogle udfordringer med spandene, siger Morten Christensen, leder af miljø-, bygge- og erhvervsservice i Hedensted Kommune.

Annonce

Skruer og mærkater giver problemer

Der skal køres i alt 42.000 spande ud til husstandene i Hedensted Kommune, og da Morten Christensen onsdag tjekkede med leverandøren, var der de 26.000 kommet på plads.

- Der bliver leveret mellem 1000 og 1200 spande om dagen, men fredag måtte de stoppe uddelingen, da der ikke var flere spande klar. Dels mangler der nogle skruer, der skal bruges til at samle skillerummene, dels er der en udfordring med nogle mærkater. Det tilsammen, og så fordi der i forvejen var sket en lille forsinkelse på grund af vintervejret i februar, gør, at ikke alle når at få deres nye spand inden 1. maj, siger Morten Christensen.

Annonce

Sådan skal man gøre

De husstande, som allerede har modtaget de nye spande, skal bruge dem, når den gamle spand bliver tømt for sidste gang, hvilket sker i tidsrummet fra på mandag til udgangen af måneden.

Hvis man ikke har modtaget de nye spande, når den gamle spand bliver tømt næste gang, skal man bare blive ved med at fylde sit skrald i den gamle spand, indtil de nye ankommer.

- Det er leverandøren af de nye spande, der står for indsamlingen af de gamle spande, og så må de på en eller anden måde tage nogle fyldte eller halvfyldte spande med sig tilbage, siger Morten Christensen.

De områder, som kan blive berørt af forsinkelsen, er Lindved, Uldum, Rask Mølle, Tørring, Korning og Stenderup. Forventningen er nu, at borgerne der modtager de nye spande i begyndelsen af maj.

Forsinkelsen får ikke nogen økonomisk konsekvens for borgerne, siger Morten Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Kaotisk forløb: Efter total forvirring kom der afslag på tidlig genåbning - og så åbnede det hele alligevel

Annonce