Annonce
forside

Advokat vil have udvisning af 16-årig for Højesteret

Blå mandag i maj sidste år på Bakken blev en blodig hændelse for en dreng på 14 år. Han blev stukket med kniv flere steder på kroppen lige uden for Bakken. Forinden havde der været et sammenstød nær radiobilerne. Nu har gerningsmanden fået sin straf. (Arkivfoto)

Højesteret bør se på sag om 16-årig pakistansk dreng, der begik råt overfald under blå mandag, mener advokat.

En sag om udvisning af en 16-årig pakistansk dreng for et groft overfald med kniv ved Dyrehavsbakken nord for København er så speciel, at Højesteret bør få det sidste ord.

Det mener drengens forsvarer, som oplyser, at han vil søge om tilladelse til en ekstraordinær og tredje behandling i retssystemet.

- Der er ikke andre danske eksempler på, at der er sket udvisning af en mindreårig i en lignende situation. Det er en usædvanlig sag, siger advokat Thomas Lindberg Brædder.

Andre udvisninger af unge under 18 gælder grovere kriminalitet, for eksempel drab - eller hvor den dømte har haft en stærkere tilknytning til oprindelseslandet.

Den 16-årige kom til Danmark, da han var syv-otte år. I Pakistan har han kun perifer familie, oplyser advokaten.

- Der er ingen tvivl om, at der blæser nye vinde, siger han.

Udvisningen blev besluttet af Østre Landsret forleden. Da Retten i Lyngby i november vurderede sagen, blev det til en advarsel efter udlændingeloven.

Drengen var næsten 16 år, da han med kniv overfaldt en 14-årig dreng ved Dyrehavsbakken i Klampenborg i maj sidste år.

Offeret var ude at fejre blå mandag med nogle jævnaldrende. Forinden havde der været nogle uoverensstemmelser i området ved radiobilerne.

Den 14-årige blev stukket i såvel brystet som i begge baller. Han havde været i livsfare, og landsretten kalder overfaldet groft og umotiveret.

Straffen er fastsat til fængsel i tre år og seks måneder. Heri indgår også fire røverier, som drengen tidligere begik. Derimod mente byretten, at to år og seks måneder var passende.

- Landsretten har skærpet straffen i forhold til byrettens dom, og dermed har man også gjort det lettere at udvise. Jo hårdere straf, desto større risiko for udvisning, siger advokat Thomas Lindberg Brædder om mekanismen.

I Strasbourg har Menneskerettighedsdomstolen flere gange dømt stater for at udvise mindreårige. Begrundelsen har været, at det er i strid med retten til familieliv.

Men i 2017 gik det anderledes. Østrig blev frifundet for at udvise en dreng til Tyrkiet, og den afgørelse har spillet en stor rolle i landsretten. Denne dreng havde dog gået tre år i skole i hjemlandet, hvilket den pakistanske dreng ikke har, oplyser advokaten.

Generelt har domstolen i Strasbourg ændret kurs i udvisningssager, har professor Jens Elo Rytter konkluderet i en artikel i Juristen. Hvis domstolene demonstrerer, at de grundigt har overvejet spørgsmålet, og hvis udvisningen ikke er åbenbart urimelig, vil Strasbourg ikke gribe ind.

Om den aktuelle sag fortjener at komme til Højesteret, vil blive afgjort af Procesbevillingsnævnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Håndtryk og statsborgerskab: Historieløs nazisammenligning

De lovpligtige håndtryksceremonier for nye danske statsborgere, som er en rose groet i Inger Støjbergs (V) have, har bragt sindene i kog i hele Danmark. Landets kommuner, der skal stå for dem, har indrettet sig vidt forskelligt i forhold til gennemførelsen. Nogle steder står giftefogeder af begge køn for ceremonien, nogle steder er det kvinder, andre steder mænd. I Aabenraa har borgmesteren, Thomas Andresen (V), valgt ikke at deltage i ceremonierne, og han har ingen hemmelighed gjort ud af, at han er inderligt imod et diktat fra Christiansborg om, hvordan man partout skal hilse. Han mener, at det danske samfund bør respektere, hvis eksempelvis muslimske mænd på grund af religiøs overbevisning ikke ønsker at give hånd til en kvinde. Så langt, så godt. Lovgivning om bestemte hilseformer eller for den sags skyld statsanerkendt påklædning vil altid være kontroversiel. Men når Thomas Andresen sammenligner kravet om håndtryk for nye statsborgere med den det nazistiske "Heil" er han ganske enkelt galt afmarcheret. Og ikke bare det. Han udviser en historieløshed ud over det sædvanlige, noget en borgmester i lige præcis Sønderjylland burde holde sig fra. Den nazistiske hilsen var, ud over at være tvungen for alle offentligt ansatte i Hitler-Tyskland, jo i sin essens en hyldest til en af verdenshistoriens mest brutale og grusomme tyranner. En mand, der ville udrydde alle jøder og med koncentrationslejre og gaskamre gjorde sit for at nå dette mål. En mand, der med sine teorier om racehygiejne og eugenik lagde nye alen til menneskelig fornedrelse. Skulle kravet om håndtryk ved en ceremoni for fejring af dansk statsborgerskab virkelig kunne sammenlignes med dette verdenshistoriske lavpunkt? Aldrig, og det burde Thomas Andresen vide. Intet kan i ondskab og rækkevidde sammenlignes med, hvad det nazistiske "Heil" symboliserer, så selv om borgmesteren måske blot ønskede at sammenligne elementerne af tvang, burde blot få sekunders omtanke have afholdt ham fra denne sammenligning.

Annonce