Annonce
forside

Advokat: PET har spinkel mistanke om mand på tålt ophold

På det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård er en af personerne på tålt ophold en 51-årig turkmener. Myndighederne mener, at han efter ti år fortsat er til fare for statens sikkerhed. Den vurdering vil han have tre dommere til at forkaste. (Arkivfoto)

51-årig er til fare for staten, mener Justitsministeriet. Han afviser og beder dommere om at fjerne stemplet.

Politiets Efterretningstjeneste har kun været i stand til at servere "en meget tynd kop te", når det gælder mistanken om, at en turkmensk mand fortsat er til fare for statens sikkerhed.

Det er den konklusion, som advokat Gunnar Homann når frem til i en usædvanlig sag mandag i Københavns Byret.

Den 51-årige turkmener AS blev i 2008 udvist administrativt. Siden da har han levet på tålt ophold. Flygtningenævnet har ment, at han ikke kunne udsendes.

Den gamle afgørelse skyldes PET's mistanke om, at han i 2006 og 2007 havde en helt central rolle i et netværk, som sendte op mod 30 selvmordsbombere til Irak. Men nu er tiden gået, og han vil have byretten til at fjerne den grimme plet.

- Sådan en farevurdering kan ikke være livsvarig. Den må på et eller andet tidspunkt rinde ud, siger advokat Gunnar Homann til de tre dommere bag podiet.

Men de to advokater, som stiller op for Justitsministeriet, har et andet synspunkt.

- De aktiviteter, der indgik i den oprindelige sag, har en sådan alvorlig karakter, at han - uanset at de ligger år tilbage - fortsat udgør en fare for statens sikkerhed, siger den ene, Henrik Nedergaard Thomsen.

I forbindelse med en ny vurdering fra ministeriet i 2016 og på grund af retssagen har PET aflyttet hans telefon. Desuden har PET fremlagt oplysninger om hans kontakt med flere radikaliserede typer de senere år.

For eksempel med danskpakistaneren JH, der i arresten i Helsingør råbte op om Islamisk Stat, og som på Facebook hyldede angrebet på Charlie Hebdo.

Kontakten mellem de to består dog kun i et enkelt forsøg på et telefonopkald, og i øvrigt har det ikke været muligt at afhøre danskpakistaneren, bemærker advokat Gunnar Homann. JH er formentlig blevet dræbt i et droneangreb, muligvis i Pakistan.

Desuden har AS lånt en bil af en anden mand, salafisten AA, der også er dømt for at billige terror. Men det er ikke en tæt kontakt, mener advokaten.

Også forbindelsen til EH, der blev frifundet i en terrorsag fra Glostrup, er ifølge advokaten spinkel.

- Det er et postulat, siger advokat Homann om en af PET's kilder, der skal have sagt, at AS har været tæt ven af to brødre, som ligeledes er blevet vurderet til at være til fare for statens sikkerhed, og som blev udvist i januar 2017. Den ene af brødrene lånte en lejlighed i Herlev til den gruppe, som ville angribe JP/Politikens Hus.

Retssagen afvikles efter særlige regler. Den er delt op i en åben og i en lukket del. Advokat Homann er noget utryg, fremgår det. Han aner ikke, om der i den lukkede del fremlægges nyt materiale, som han ikke har haft adgang til.

- Det kan ride mig som en mare, hvis der er materiale, som retten finder, at jeg burde have haft kendskab til, siger han.

Justitsministeriets advokat nøjes med at sige, at der i den lukkede del ikke er materiale, som "afsvækker eller kan give grundlag for at tilsidesætte farevurderingen".

Dommen afsiges 17. april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Replik til arbejderby-læserbrev: Horsens er en by - en by med plads til alle

Læserbrev: Lasse Piil Pertou skriver i et læserbrev 25. februar, at Horsens er en arbejderby. Det er sagt før, også af borgmester Peter Sørensen, men det bliver det ikke mere rigtigt af. Horsens er en by (sic). En by med plads til alle. Horsens har gennem mange år kæmpet med flere triste prædikater, som vi efterhånden er kommet fri af. Det er derfor uklogt nu at introducere et nyt værdiladet begreb. Udviklingen væk fra byens mangeårige, negative image begyndte med Landsstævnet i 1990, hvor horsensianerne endelig begyndte at tro på sig selv; og siden da har vi heldigvis evnet at holde fast i det ny, spændende og indbydende image, der gerne favner nye tilflyttere. Hvis man nu forbeholder byen for en bestemt befolkningsgruppe, gør man byens udvikling til identitetspolitik og trækker den bort fra demokratiet. Lasse Piil Pertou kan naturligvis have sine synspunkter og kæmpe for dem i relevante fora. Men han kan ikke tage hele byen til indtægt for dem og dermed ekskludere de horsensianere, der ikke deler hans mening. Han kunne også passende i en stille stund overveje, om det ikke kunne tænkes, at andre end 3F har arbejdet for det Horsens, vi har i dag. En by, hvor vi ikke behøver at kæmpe mod hinanden, men samarbejde om et fælles mål: en god by at leve i, en by for alle.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce