Annonce
AC Horsens

AC-spiller: Norge kunne være en mulighed

Mikkel Qvist håber at blive lejet ud i foråret eller solgt, så han kan få mere spilletid. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mikkel Qvist jagter mere fast spilletid, og det kræver formentlig et klubskifte eller en udlejning.
Annonce

Horsens: Mikkel Qvist havde stor succes i 2018. Hans lange indkast kastede masser af omtale af sig og vigtigst af alt for hovedpersonen selv: Spilletid. Men i 2019 har Mikkel Qvist tilbragt mere og mere tid på bænken i AC Horsens

Og nu er tålmodigheden ved at være brugt op for AC-spilleren, der har været brugt som back, stopper, på kanten og helt fremme i angrebet i sin tid i gult.

- Mit mål er, at jeg kommer til at spille noget mere. Jeg har ikke fået meget af det i det seneste år, siger Mikkel Qvist.

I 2018 sluttede han af med et stærkt efterår. Ud over to mål og to direkte assists, var han involveret i yderligere en håndfuld af AC Horsens' mål. I efterårssæsonen var han den spiller, der ifølge statistikkerne skabte flest chancer for AC Horsens.

Det blev til 28 kampe i 2018/2019-sæsonen. I denne sæson er det blot blevet til fem kampe og en samlet spilletid på 156 minutter i efterårets 20 kampe i Superligaen.

Af samme grund er jagten på en ny klub gået ind.

Der har været nogle henvendelser, men der er ikke noget konkret lige nu. Jeg er åben for det meste, for i bund og grund handler det kun om at komme til at spille.

Mikkel Qvist

Annonce

Der har været henvendelser

- Der har været nogle henvendelser, men der er ikke noget konkret lige nu. Jeg er åben for det meste, for i bund og grund handler det kun om at komme til at spille, siger Mikkel Qvist.

Han er på kontrakt med AC Horsens til sommeren 2022. Han kom til AC Horsens fra danmarksserieklubben Lyseng. AC Horsens mødte Lyseng i pokalturneringen, og her fik Bo Henriksen øje på den høje forsvarsspiller.

- Med min kontrakt har jeg i princippet ikke noget at skulle have sagt, men min agent og Bo Henriksen kigger på tingene. Norge eller Sverige kunne måske være interessant for mig. Jeg er som sagt åben for det meste, men jeg kan jo se, at både Kasper Junker og Sammy Skytte har haft succes i Norge, siger Mikkel Qvist med henvisning til sine to tidligere holdkammerater.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Se billederne: Nu skal Horsens Fjords havmiljø forbedres - frivillige sætter titusindvis af ålegræsplanter i fjordbunden

Skanderborg

Tyve stjal pengeskab fra skole

Annonce