Annonce
AC Horsens

AC-spiller efterlyser spilletid

Tobias Arndal vil have mere spilletid, så han skal enten lejes ud eller have sin kontrakt med AC Horsens ophævet. Foto: Ole Nielsen
Tobias Arndal skal i gang med at spille kampe oven på sin kiksede udlejning til Næstved.

Horsens: - Jeg har ikke været tilfreds med min spilletid. Det siger næsten sig selv, men det har omvendt også været forventeligt, at det ikke er blevet til mere.

AC Horsens' Tobias Arndal kan se tilbage på en forårssæson, der har været til glemmebogen. I slutningen af AC Horsens' træningslejr i januar blev han lejet ud til Næstved i 1. division, men klubben koksede i papirarbejdet, så Tobias Arndal endte med at returnere til AC Horsens.

Det blev udsigten til spilletid ikke bedre fra. Han står noteret for 246 minutter i alt i denne sæson, og i foråret fik han kun chancen fra start mod AGF, men allerede i første halvleg blev han pillet ud på grund af taktiske justeringer. Siden har han ikke været i aktion.

- Jeg vil spille kampe. Det vil alle fodboldspillere, så det er klart, at jeg er utilfreds med situationen i AC Horsens, siger Tobias Arndal.

Det efterlader ham med to muligheder. Enten får han ophævet sin kontrakt med AC Horsens eller bliver lejet ud.

- Det skal jeg have en snak med Bo Henriksen om, siger Tobias Arndal.

AC Horsens har også Frederik Mortensen, der er i samme situation som Tobias Arndal. Den tidligere Viborg-spiller fik en enkelt kamp i startopstillingen ude mod Vejle Boldklub. Her kan en udlejning formentlig også komme på tale for at udvikle midtbanespilleren yderligere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce