Annonce
AC Horsens

AC-manager får lov at stå på sidelinjen mod Vendsyssel

Bo Henriksen har ikke fået karantæne efter sin bortvisning i anden halvleg af kampen mod Esbjerg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AC Horsens' manager varsler ændringer i startopstillingen forud for mødet med Vendsyssel.

Horsens: Bo Henriksen blev bortvist i slutningen af kampen mod Esbjerg umiddelbart før landskampspausen, og lige siden har AC Horsens ventet på en afgørelse fra Fodboldens Disciplinærudvalg.

Den skriftlige besked og forklaring havde AC Horsens ikke fået lørdag eftermiddag, men direktør Kristian Nielsen havde telefonisk fået besked på, at Bo Henriksen gerne må være med på sidelinjen i Hjørring til kampen mod Vendsyssel.

Bo Henriksen slipper dermed med en advarsel. Hans højrehånd Mads Lyng har tidligere haft ansvaret alene, da Bo Henriksen måtte melde fra til en kamp af personlige årsager, ligesom han i den forløbne uge har drillet med, at AC Horsens vandt med 1-0 i den periode af kampen mod Esbjerg, hvor han stod alene på sidelinjen på Casa Arena.

Der har været nok at tale om i AC Horsens i landskampspausen.

- Der er ikke krise, men jeg har haft samtaler med samtlige spillere i pausen, og det var fint at gøre det oven på vores nederlag til Esbjerg, der uden sammenligning var vores dårligste præstation i denne sæson. Vi har fået seks point i de seneste fire kampe, men vi har også lukket ni mål ind, så der har været nok at tale om, siger Bo Henriksen.

Han varsler ændringer i startopstillingen til kampen mod Vendsyssel.

- Hallur Hansson er ude med karantæne, men det kan også blive til flere ændringer end det. Jeg vil have spillere, der leverer en stor arbejdsindsats, og det har alle haft muligheden for at vise til træningen i landskampspausen, siger Bo Henriksen uden at ville kommentere på hvor store eller små ændringerne i startopstillingen bliver.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Annonce