Annonce
AC Horsens

AC-målmand skal under kniven

Michael Lansing skal opereres i knæet og kommer ikke i aktion for AC Horsens mere i denne sæson. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Målmanden er ude resten af sæsonen. Billetten til næste sæson i Superligaen skal udnyttes til en hurtig operation, så amerikaneren hurtigere bliver klar til næste sæson.
Annonce

Horsens: AC Horsens kommer til at undvære Michael Lansing i resten af sæsonen. Den amerikanske keeper skal opereres i det ene knæ, og det kommer til at ske en af de nærmeste dage.

Det betyder, at Matej Delac i sæsonens resterende kampe bliver bakket op af tredje keeper Anders Hoff. Han blev tidligere på sæsonen rykket op fra klubbens U17-hold til U19-truppen, men han var med AC Horsens' superligatrup på træningslejr på Gran Canaria tilbage i februar.

AC Horsens har også Søren Jochumsen at trække på, hvis det skulle blive nødvendigt. Klubrekordholderen er i øjeblikket ved at rykke op i danmarksserien med HFS.

Som Matej Delac har spillet de seneste kampe, var der ikke udsigt til, at Michael Lansing ville komme til at spille. Det kunne kun komme på tale i tilfælde af en skade eller en udvisning.

Det var netop en udvisning til Michael Lansing i kampen mod Lyngby i efteråret, der kostede ham pladsen som førstevalg.

Michael Lansing har i et stykke tid ventet på at komme på operationsbordet. Han har kunnet træne uden at forværre skaden, men nu er det oplagte tidspunkt, da AC Horsens er fri af nedrykning.

Det var af samme grund, at AC Horsens forlængede kontrakten med målmanden til udgangen af 2020. På den måde kunne han stå til rådighed for AC Horsens, indtil AC Horsens kendte sin skæbne i denne sæson og så stadig have god tid til at gennemgå en operation og genoptræne efterfølgende i stedet for potentiel at skulle ud at finde en ny klub og møde op med en skade og behov for genoptræning.

Annonce

Ingen tilfældighed

AC Horsens har været forskånet for skader. Ayo Okosun har stået over i en enkelt kamp med knæproblemer, men derudover har alle været til rådighed, hvis man ikke tæller Jannik Pohl med. Han har været langtidsskadet og skal have god tid til at komme tilbage på højeste niveau.

Jeppe Kjær måtte dog forlade træningen onsdag med et riv i baglåret.

- Det er ikke tilfældigt, at vi har undgået skader. Det handler ud over det fysiske om mental sundhed. Vi har ikke haft stress på, og vi har et fællesskab med god harmoni. Det havde vi ikke på samme måde i sidste sæson, og der havde vi flere skader, siger manager Bo Henriksen.


Det er ikke tilfældigt, at vi har undgået skader. Det handler ud over det fysiske om mental sundhed. Vi har ikke haft stress på, og vi har et fællesskab med god harmoni. Det havde vi ikke på samme måde i sidste sæson, og der havde vi flere skader

Bo Henriksen


- Slagskader og hvad der hører til som fodboldspiller, gør bare mindre ondt, når det går godt, og du er godt tilpas, siger Bo Henriksen, der understregede det med fællesskabet ved at invitere hele truppen hjem i haven til grill og hygge.

Annonce

Grillfest i managerens have

Uden at ville sige det direkte, kunne manageren heller ikke lade være med at stikke til anonyme spilleres kritik af maden i AC Horsens.

- Vi får god mad i klubben, og der er altid meget at vælge mellem. Det var der også den dag, der var pølsemix i buffetten. Vi får altid laks dagen før kamp. Det begyndte vi med før kampen mod FCK, så det har vi fortsat med siden, siger Bo Henriksen, der forventede, at hans grillpølser ville gå som varmt brød hjemme i haven.

Annonce
Annonce
Horsens

Jonas Dal: AaB var bedre end os

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Kampen minut for minut: AC Horsens var nedspillet totalt og tabte trods fin slutspurt

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce