Annonce
AC Horsens

AC leverede sensationen i Parken i dramatisk kamp

Arkivfoto

AC Horsens vandt fortjent sæsonpremieren med 2-1 over FC København – Hallur Hansson og Bjarke Jacobsen scorede.

København: AC Horsens leverede sensationen og vandt mandag aften 2-1 over FC København i Parken efter 0-0 ved pausen.
Sejren var overrasende men ikke desto mindre fortjent, da AC Horsens fraset en hektisk slutfase havde godt styr på tingene.
I den slutfase snuppede AC’s debuterede keeper Matej Delac et straffespark og blev dermed matchvinder.

Helt som ventet forsøgte FC København at sætte sig på opgøret, og hjemmeholdet dominerede da også de første cirka 10 minutter. Det blev dog ikke til chancer, og efterhånden som første halvleg skred frem, kom AC Horsens bedre med. Defensiven stod fast, og det blev til et par enkelte kontramuliger, men det lykkedes sjældent at komme frem til en ordentlig afslutning.

Det var dog en ganske jævnbyrdig forestilling, hvor FC Københavns mesterskabsambitioner var svære at få øje på. FCK gav comeback til klubbens tidligere topangriber Dame N’Doye, som er tilbage efter nogle sæsoner i udlandet. AC-defensiven havde godt styr på N’Doye, men kun til der manglede et par minutter af første halvleg.

Da fangede FCK gæsterne i en kontra, og et fint indlæg fra Robert Skov endte hos Dame N’Doye, som i en fin position afsluttede på overliggeren. Riposten endte hos den anden nye FCK-angriber Kenan Kodro, som i en endnu mere favorabel position headede over mål.

AC Horsens svarede dog hurtigt igen, da debutanten Søren Reese kom fint op til en dødbold og tvang FCK-keeper Stephan Andersen til en flot redning ved foden af den ene opstander.

Indledningen på anden halvleg lignede den fra de første 45 minutter. Den foregik med FC København meget på bolden, men det blev ikke til afslutninger af nævneværdig farlighed. Det, som kom, havde den debuterede keeper Matej Delac.

Anden halvlegs første store chance faldt efter en lille time til AC Horsens, da et godt indlæg fra højre side endte hos Hallur Hansson, og den færøske landsholdsspiller fik udmærket fra på bolden, men til hans uheld ramte den overkanten af overliggeren og røg over mål.
Få minutter senere slog færingen dog til. Han endte med bolden i en god position i FCK-straffesparksfeltet, og han placerede sikkert kuglen uden for Stephan Andersens rækkevidde til en overraskende men ikke desto mindre fortjent AC Horsens-føring på 1-0.

Hjemmeholdet vågende et kort moment og Dame N’Doye nåede fint op til et indlæg fra Victor Fischer, men den afrikanske angriber headede forbi mål.

AC Horsens fik hurtigt igen kontrol over tingene, og 2-0-målet lå i luften, da Bjarke Jacobsen efter et hjørnespark i en situation, hvor FCK-keeper kom helt skævt ud af sit mål.

FCK’erne fik mod slutningen sat AC Horsens under pres og kom flere gange tæt på en reducering. Efter et hjørnespark måtte målmand Matej Delac og yderligere én i fællesskab afværge et hovedstødsforsøg på målstregen, og få minutter senere ramte FCK-anfører Carlos Zeca med et fint hovedstød den ene opstander.

AC-defensiven kunne ikke holde stand, og med cirka fem minutter faldt reduceringen, da opdækningen kiksede og Rasmus Falk scorede med hovedet.

FCK lagde derefter et massivt pres mod AC-målet, og den gyldne mulighed kom i tillægstidens første minut. Opdækningen glippede i AC-defensiven, og den efterlod Victor Fischer alene med målmand Matej Delac, og Delac begik i duellen straffespark. Fischer sparkede selv, og Delac snuppede det med en stærk redning.

I slutfasen blev der flere gange nær ved og næsten for FCK, men AC Horsens stred sig til tre fortjente point.

AC Horsens’ næste kamp er søndag 22. juli, når det hjemme på Casa Arena gælder mødet med Randers FC.

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce