Annonce
AC Horsens

AC Horsens stadig uden sejr: Pointdeling i bundopgør flyttede ingenting

Bjarke Jacobsen headede AC Horsens i front med 1-0 i første halvleg. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Annonce

Lyngby:  AC Horsens og Lyngby jagtede den første sejr i sæsonen, da de to hold mødtes i 9. spillerunde, og efter 1-1 i Lyngby er begge hold stadig uden sejr.

Det var et fair resultat, selv om ingen af de to mandskaber kunne bruge det til noget.

Med et point til hver står de to hold i stampe i bunden af Superligaen, og det eneste udbytte er reelt, at de begge to riskerer at blive yderligere isoleret på de to nederste pladser, som resten af 9. spillerunde bliver afviklet.

AC Horsens var bedst i første halvleg, kom foran med 1-0, men blev snydt for en pauseføring, da dommeren dømte et forkert frispark, som Lyngbys Victor Torp sparkede i mål til 1-1.

Hjemmeholdet var bedst efter pausen, og havde flere gode muligheder. AC Horsens mistede en gode organisation og styrken i nærkampene som kampen skred frem.

AC Horsens fik kampens første mulighed, da Michael Lumb strøg til baglinjen i det 4. minut. Nicolai Brock-Madsen fik headet, men Thomas Mikkelsen var på plads i Lyngby-målet med en god redning.

Nicolai Brock-Madsen var også på pletten i det 11. minut. Et hjørnespark fra Louka Prip blev forlænget til bageste stolpe, hvor Bjarke Jacobsen ubesværet kunne heade bolden i mål til 1-0.

Målet skabte ro, og AC Horsens var igen farlig efter et hjørnespark i det 28. minut, hvor det blev til flere indlæg, og Alexander Ludwig fik til slut headet snert forbi mål.

Lyngby fik den første reelle afslutning i det 36. minut. Bjarke Jacobsen begik etfrispark et par meter uden for feltet, der var mere end svært at se fra tribunen, og på det efterfølgende frispark sendte Victor Torp elegant bolden op i det ene målhjørne.

Lyngby fik en god mulighed på en omstilling i første halvlegs sidste minut, men Matej Delac reddede Jens Martin Gammelbys afslutning til hjørnespark.

Hjemmeholdet åbnede anden halvleg med en god chance, da Alexander Ludwig blev overløbet i venstresiden, men Matej Delac kom godt ud af sit mål og fik blokeret.

Afslutningen blev fulgt op af en god periode af Lyngby, der kom langt bedre med i kampen i anden halvleg .

Nicolai Brock-Madsen bød ind med et hovedstød, inden Lyngby fik dobbeltchance, som første blev blokeret af en forsvarsspiller, inden Matej Delac i anden omgang fik bokset bolden væk.

Indskiftede fik i to omgange chancen for at blive matchvinder. Først kiksede han en afslutning tæt under mål, og kort efter reddede Thomas Mikkelsen hans hovedstød på Lirum Qamilis indlæg.

Jonas Dal havde valgt de samme 11 til startopstillingen, som tabte 3-0 mod Sønderjyske med den forskel, at Rune Frantsen og Michael Lumb byttede plads, så Rune Frantsen tog sig af venstre back, mens Michael Lumb var placeret foran ham på kanten.

De to startopstillinger:

Lyngby: Thomas Mikkelsen, Jens Martin Gammelby, Nicolai Geertsen, Kasper Enghardt, Brian Hamalainen, Marcel Rømer, Lasse Fosgaard, Victor Torp, Mathias Hebo Rasmussen, Christian Jakobsen, Magnus Warming.

AC Horsens: Matej Delac, Peter Nymann, Malte Kiilerich, Alexander Ludwig, Rune Frantsen, Louka Prip, Bjarke Jacobsen, Jonas Thorsen, Michael Lumb, Hallur Hansson, Nicolai Brock-Madsen.

AC Horsens spiller igen på næste søndag mod Vejle Boldklub.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Sport

Vellykket dansk EM-premiere: Det ligner allerede en billet til mellemrunden

Annonce