Annonce
AC Horsens

AC Horsens står fast: Nøjes med intern træningskamp

AC Horsens' manager Bo Henriksen går ofte sine egne veje. Det betyder, at klubben i modsætning til hovedparten af konkurrenterne i Superligaen ikke spiller træningskampe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
- Kampene i Superligaen vil vise, om vi har truffet den rigtige beslutning, siger manager Bo Henriksen.

Horsens: AC Horsens holder fast i beslutningen om at droppe træningskampe forud for genstarten af Superligaen i 1. juni ude mod FC Midtjylland.

Klubben havde ellers lavet aftaler med både Vejle Boldklub og AGF, men det ender i stedet med en intern træningskamp på mandag.

- Vi kunne ikke nå at få testet spillerne i forhold til kampen mod Vejle. Det kunne vi forud for en eventuel kamp mod AGF, men i forhold til det økonomiske aspekt og en række andre faktorer har vi valgt at droppe den tanke, siger manager Bo Henriksen.

- Vores indledende løse beregninger på at skulle fragte op mod 40 mand i egen bil til et på det tidspunkt ukendt sted for at blive testet viste, at det ville koste os mellem 50.0000 og 80.000 kroner. Oven i kommer, at vi med en træningskamp også vil komme til at vise, hvad vi arbejder med forud for vores første kampe, siger Bo Henriksen, der har de to centrale spillere Bjarke Jacobsen og Ayo Okosun siddende ude med karantæne til kampen i Herning.

- Det handler ikke om, at det er en svær modstander, vi skal op imod. Vi havde ikke gjort det anderledes, hvis det var et andet hold, vi skulle møde. Nu spiller vi i stedet en intern kamp uden adgang for nogen overhovedet med vores talentchef Claus Troelsen som dommer, siger Bo Henriksen.

- Du vil altid kunne diskutere, hvor stor en effekt du har af at spille træningskampe. De første kampe i Superligaen vil vise, om vi har truffet den rigtige beslutning, siger Bo Henriksen.

Annonce

Brug for et tågehorn

Han har noteret sig, at FC Midtjyllands direktør Claus Steinlein har været ude at sige, at han skal have fat i et horn, så han kan overdøve Bo Henriksen på det tilskuertomme stadion i Herning.

- Det må jo være et udtryk for, at de bange for at møde os, griner Bo Henriksen.

- Mon ikke, at Claus Steinlein har sagt det med et glimt i øjet, og sådan skal mit svar også opfattes, siger Bo Henriksen velvidende, at FC Midtjylland nok ikke ryster voldsomt i fodboldshortsene over at skulle møde et hold, der ikke har fået point på FCM's bane siden 2006.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Butikker skal holde åbent søndage i sommerferien - cafélivet skal være generatoren bag

Østjylland For abonnenter

Beskyldes for totalt svigt: Notat rejser kras kritik af Trafikstyrelsen efter den aflyste letbaneåbning

Annonce