Annonce
AC Horsens

AC Horsens smed sejren i tillægstiden: Surt straffespark til Esbjerg

Rune Frantsen bragte AC Horsens foran med 1-0 i første halvleg. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Horsens: AC Horsens havde hårdt brug for point i bunden af Superligaen, og det så længe ud, at holdet ville levere varen. Rune Frantsens mål til 1-0 var kampens eneste indtil det 94. minut, da dommer Jakob Kehlet fløjtede for straffespark. Han vurderede, at Alexander Ludwig havde hånden på bolden. Esbjerg udnyttede muligheden, og sikrede sig 1-1.

Malte Kiilerich var dog tæt på at sikre AC Horsens sejren i kampens sidste angreb, men hans afslutning tog overliggeren. Forinden havde AC Horsens en stribe kæmpe muligheder, men de blev alle brændt, og det endte med at koste sejren.

AC Horsens lagde godt ud og kom til flere indlæg. Rune Frantsen skabte den første store chance, da han hans flade indlæg var millimeter fra at blive skubbet over målstregen. Forinden havde Ayo Okosun haft et hovedsstød forbi målrammen.

Rune Frantsen trykkede selv af efter 18 minutters spil oven på et par gode kombinationer med Hallur Hansson, men afslutningen sad lige i hænderne på Esbjerg-målmand Jeppe Højbjerg.

Esbjergs første afslutning faldt to minutter senere, men Adrian Petre fik ikke ordentligt træf på bolden.

AC Horsens fortsatte med at komme til indlæg og efter 31 minutter satte Rune Frantsen en inderside på Michael Lumbs flade indlæg og satte bolden i nettet til 1-0.

Fra starten af anden halvleg blev AC Horsens presset tilbage på banen, og i perioder kom holdet til at stå for lavt.

Hjemmeholdet svarede igen med nogle omstillinger, men slutproduktet manglede, selv om det blev til flere gode indlæg.

Esbjerg bed fra sig, og det gav blandt andet en god mulighed til indskiftede Joni Kauko, ligesom der efter små 70 minutter opstod klumpspil nærmest på målstregen, inden Michael Lansing fik et par befriende hænder om bolden.

Han kom også stormende ud af målet og nedlagde Yuri Yakovenko. Det gav en advarsel og et frispark til Esbjerg på kanten af feltet. AC Horsens slap med skrækken i den situation.

Jonas Thorsen kunne have afgjort kampen med otte minutter igen, da Jeppe Højbjerg kiksede sit udspark, men AC-spilleren sparkede forbi et tomt mål.

Hallur Hansson fik en lignende chance fire minutter før slutfløjtet, men han kunne heller ikke ramme et tomt mål.

I tillægstiden sendte Jonas Thorsen bolden snert forbi stolpen.

Da stadionuret rundede 94 minutter fik Esbjerg tilkendt straffespark i situation hvor flere AC-spillere var nede at lægge i eget felt. Joni Kauko udnyttede straffesparket og sikrede Esbjerg 1-1.

Bo Henriksen havde ændret på en enkelt position i forhold til kampen mod Randers. Jannik Pohl blev vist ud i den kamp, og det gav plads til Rune Frantsen.

De to holds startopstillinger:

AC Horsens: Michael Lansing, Peter Nymann, Malte Kiilerich, Alexander Ludwig, Michael Lumb, Louka Prip, Bjarke Jacobsen, Hallur Hansson, Jonas Thorsen, Rune Frantsen, Ayo Okosun.

Esbjerg: Jeppe Højbjerg, Jesper Lauridsen, Markus Halsti, Rodolph Austin, Daniel Anyembe, Lasha Parunashvili, Pyro Soiri, Mohammed Dauda, Mathias Kristensen, Adrian Petre.

AC Horsens spiller igen på søndag ude mod OB.

Annonce

Brødtekst

Brødtekst

Brødtekst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To anholdt ved McDonald's og Jem & Fix: Politiet havde fået tip om udlejningsbil

Danmark

Liveblog: Tre gange flere end normalt meldte sig ledig fredag

Østjylland

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Annonce