Annonce
AC Horsens

AC Horsens' skal gå en omvej i jagten på at lave mål

Michael Lumb er en af de spillere, der har evnen til at komme bagud om modstandernes forsvar. Det er noget af det, AC Horsens har manglet i sit spil. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
AC Horsens har dårligt råd til at tabe nøglekampen mod Lyngby i bunden af Superligaen.

Horsens:  Sølle én scoring er det blevet til for AC Horsens i de seneste fire kampe i Superligaen, og for et hold, der stadig jagter sæsonens første sejr, er det en skidt statistik, da det mindst kræver et enkelt mål for at kunne være i spil til at hente tre point.

Det er udgangspunktet, når AC Horsens møder Lyngby på udebane i et meget vigtigt opgør i bunden af Superligaen.

Begge hold står uden sejr og med blot to point på kontoen, og begge mandskaber har brug for tre point for ikke at blive efterladt fuldstændigt af de øvrige hold i tabellen, og fordi tre point vil give et voldsomt skud selvtillid oven på en svær indledning på sæsonen.

Annonce

Men hvordan skal AC Horsens få scoret?

- Vi vil gerne have flere mål, men det er ikke et tema, der har fyldt alt for os i landskamppausen. Den vigtigste forudsætning for, at vi kan få lavet nogle flere mål er, at vi ikke kommer bagud på en omstilling, som det var tilfældet mod Sønderjyske i vores seneste kamp, siger AC Horsens' cheftræner Jonas Dal.

AC Horsens har i de første syv kampe kun prøvet at være foran i et enkelt opgør. Det var mod FC Nordsjælland i en kamp, der sluttede 1-1.

I de syv resterende kampe har modstanderne lavet det første mål.

- Vi vil gerne mere ned bagom modstandernes forsvar og have flere indlæg, og det giver vi os de bedste forudsætninger for, ved at passe godt på vores eget mål, for hvis modstanderne først får scoret, bliver deres bagrum automatisk mindre, så det vigtigste er, at vi holder kampen åben, siger Jonas Dal.

I pokalkampen mod VSK Århus fik AC Horsens både scoret og fremtvunget et straffespark efter indlæg.

- Vi har brugt tid på at øve os i den del af spillet med skabeloner og forskellige spil-øvelser til træning, siger Jonas Dal.

Jagten på et vendepunkt

Han håber, at kampen kan blive det vendepunkt, som AC Horsens har jagtet i efterhånden flere kampe.

- Det er en nøglekamp i forhold til at slippe for at ligge sidst og samtidig få lidt kortere vej op til de andre hold, men det er forkert at tale om en seks-point-kamp. Vinderen får stadig kun tre point, siger Jonas Dal.

- Taberen af kampen skal begynde forfra med at bygge sig selv op, men et nederlag betyder ikke, at man ikke kan kæmpe sig tilbage i Superligaen. Begge hold har brug for en succesoplevelse. Point er det vigtigste, men en sejr vil også give selvtillid og løfte os, siger Jonas Dal.

- Det er den slags, der kan få tingene til at tippe i vores retning. Lige nu er det modstanderne, der kan score ved, at bolden tilfældigt rammer et knæ og springer i mål, mens vi misser en stor chance. En sejr kan betyde, at det pludselig er os, der får den slags held over på vores side i de næste kampe, siger Jonas Dal.

Han har alle mand til rådighed bortset fra Kjartan Finnbogason, der afsoner sin anden og sidste karantænedag.

AC Horsens' formodede startopstilling. Reserver: Muamer Brajanac, Lirim Qamili, Rune Frantsen, Jonas Gemmer, Magnus Jensen, Jacob Buus, Michael Lansing. Skader: Ingen. Karantæne: Kjartan Finnbogason. Dommer: Benjamin Willaume-Jantzen
Annonce
Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Sport

Anders fra Odder har vundet to kampe ved OL

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Annonce