Annonce
Sport

AC Horsens storsejrer på Casa Arena: Scoringskrisen blev brudt, og angriber leverede sine tre første mål i samme kamp

AC Horsens fik for alvor brudt sin scoringskrise, da Jens Berthel Askous tropper søndag slog Fremad Amager med 6-1. Tre scoringer på blot fem minutter midtvejs i anden halvleg lagde grundstenene for en begivenhedsrig kamp på CASA Arena.

Horsens: Et mål de seneste fire 1. divisionskampe. Søndag var der for alvor brug for, at AC Horsens-offensiven stemplede ind i jagten på kæmpe sig tilbage i toppen af Danmarks næstbedste række. Alt andet end tre point ville være tæt på en katastrofe.

Kampen mod Fremad Amager blev også et scoringsmæssigt vendepunkt for AC Horsens, som langt om længe lavede mål efter behag. På hele tre scoringer af Anders K. Jacobsen, to af Casper Tengstedt samt et af Jonas Gemmer sikrede "De Gule" sig tre velfortjente point.

Angriber med forløsende første mål

Værterne startede kampen bedst, og de gulblusede syntes opsatte på at revanchere de seneste par kampes utilfredsstillende resultater.

Midtbanespiller Jonas Gemmer bragte AC Horsens foran med 3-0 allerede i første halvleg, og derfra var kampen så godt som ovre. Foto: Ole Nielsen

I kampens indledning spillede hjemmeholdet sig til en lang række indlæg over kanterne, men Jens Berthel Askous mandskab havde svært ved for alvor at omdanne de gode takter til reelle scoringsmuligheder.

Derfor var det en stor forløsning, da Anders K. Jacobsen headede sit første AC Horsens-mål i nettet efter 19 minutters spil. Et godt indlæg fra Casper Tengstedt havnede ved bagerste stolpe, hvor AC Horsens-spydspidsen satte panden på bolden og sendte den i netmaskerne.

Dermed kom Anders K. Jacobsen endelig på scoringstavlen i sin kamp nummer ti for AC Horsens.

Kort tid efter blev det også til 2-0, da hjemmeholdets anden angriber, Casper Tengstedt, headede endnu et indlæg i mål på et hjørnespark fra Janus Drachmann.

Der var stor jubel, da Anders K. Jacobsen langt om længe scorede sit første mål i AC Horsens-trøjen. Foto: Ole Nielsen
Annonce

Ét hold på banen

Fremad Amager havde for en kort stund overhånden i kampen i perioden mellem det 10. og 20. minut, men herefter var der kun ét hold på banen - og det var AC Horsens.

Hjemmeholdet dominerede i de fleste facetter af spillet, og kampen cementerede, hvorfor Fremad Amager inden søndag lå placeret på 1. divisions næstsidsteplads, mens AC Horsens var en del af den eftertragtede top seks.

AC Horsens bekræftede sin dominans i kampen, da Lubambo Musonda i slutningen af første halvleg blev sendt afsted i banens venstreside. Mellem venner og fjender sendte den zambiske wingback bolden ind i det lille felt til en fri Jonas Gemmer, som let kunne prikke bolden i nettet til 3-0.

Annonce

En kamp varer 90 minutter

AC Horsens troede måske, at det hele var afgjort, da man gik til pause foran 3-0, men Fremad Amager viste kort inde i anden halvleg, at en fodboldkamp altså varer 90 minutter.

Dommer Patrick Remon havde knap fløjtet anden halvleg i gang, før udeholdets Robin Lauwers havde reduceret til 3-1 på et drøn af et langskud.

Efter en times spil leverede Matej Delac en stor redning, og havde denne Fremad Amager-mulighed resulteret i mål, kunne der for alvor have været bragt spænding tilbage i opgøret.

Annonce

Tre gange lykkerus på rekordtid

De frustrerede miner begyndte at vise sig på tribunerne, men lige idet udeholdet for alvor begyndte at lugte blod, driblede Lubambo Musonda sig endnu engang igennem banens venstreside. Denne gang leverede den 26-årige zambier et perfekt indlæg ind i hovedet på Anders K. Jacobsen, som kunne pande sin anden scoring i nettet til 4-1.

Anders K. Jacobsens mål nummer to gav for alvor AC Horsens-angriberen blod på tanden, og få minutter efter sin anden scoring, driblede den 31-årige angriber sig igennem udeholdets forsvar og lukkede definitivt kampen med et tørt hug ned i det korte målhjørne.

5-1 til AC Horsens, som slet ikke var færdige.

Thomas Santos spillede Casper Tengstedt fri i Fremad Amagers felt, og til trods for at gæsternes målmand fik lappen på AC Horsens-angriberens skud, kunne han ikke holde bolden ude af nettet.

AC Horsens havde på fem minutter scoret tre mål og bragt sig foran med 6-1.

AC Horsens-Fremad Amager 6-1 (3-0)

NordicBet Liga 2021/2022

Mål: 1-0 Anders K. Jacobsen (19.), 2-0 Casper Tengstedt (26.), 3-0 Jonas Gemmer (38.), 3-1 Robin Lauwers (49.), 4-1 Anders K. Jacobsen (65.), 5-1 Anders K. Jacobsen (67.), 6-1 Casper Tengstedt (69.).

AC Horsens (3-4-3): Matej Delac - Alexander Ludwig, Magnus Riisgaard Jensen, James Gomez - Lubambo Musonda, Janus Drachmann, Jonas Gemmer (David Kruse, 79.), Thomas Santos (Mikkel Lassen, 79.) - Tonny Brochmann (Aron Sigurdarson, 55.), Anders K. Jacobsen (Jannik Pohl, 84.), Casper Tengstedt (Lirim Qamili, 84.).

Fremad Amager (4-3-3): Jacob Pryts - Emil Staugaard, Pierre Kanstrup, Jacob Haahr, Christoffer Palm - Robin Lauwers, Moses Candidus (David Boysen, 62.), Hans Christian Bonnesen - Lucas Haren, Jakob Johansson, Momo Fanye Toure (Marcus Mlynikowski (62.).

Advarsler: Emil Staugaard, Fremad Amager (43.).

Dommer: Patrick Remon Gammelholm

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Horsens

45 smittede på én skole på tre uger: Anbefalingerne virker, og vi går ikke længere på samme måde i panik, men tager det som det kommer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odder

Odder midtby undgik oversvømmelse: Ny dæmning holdt på vandet

Horsens For abonnenter

DF'er topper listen: Se hvad Horsens-politikerne tjener på deres byrådsarbejde

Horsens

Brandvæsenet tilkaldt til brand i silo - men flammerne havde en helt naturlig forklaring

Annonce