Annonce
AC Horsens

AC Horsens sender medarbejdere hjem

Stort set alle andre end førsteholdstruppen i AC Horsens er sendt hjem i henhold til reglerne om mulighederne for at få lønkompensation. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Klubbens administration og akademi er skåret ned til et absolut minimum.

Horsens: AC Horsens har i lighed med flere andre superligaklubber og stribevis af andre virksomheder taget konsekvensen af regeringens seneste forbud og anbefalinger og har sendt næsten alle ansatte hjem.

Det gælder ikke klubbens kontraktspillere, men stort set alle andre blev torsdag sendt hjem med baggrund i krisen på grund coronavirus.

- Vi er nogle få tilbage, men stort set alle ansatte i administrationen, på vores akademi og flere i staben omkring vores førstehold er blevet sendt hjem med baggrund i de regler, som betyder, at vi kan søge lønkompensation for dem, siger AC Horsens' direktør Kristian Nielsen.

Som mange andre virksomheder er superligaklubben hårdt ramt af nedlukningen af Danmark. Det kommer til at koste adskillige millioner alt efter hvornår og i hvilket omfang, at afviklingen af kampe kan blive genoptaget.

- Jeg har ikke noget overblik over, hvad prisen bliver for os. Det må tiden vise. Lige nu handler det om at følge de anbefalinger, vi får fra myndighederne, siger Kristian Nielsen.

Annonce

Penge på kistebunden

AC Horsens har hen over de seneste regnskabsår opbygget en egenkapital og likviditet, som betyder, at klubben har noget stå i mod med. Målet har været at kunne tåle en nedrykning til 1. division. Nu bliver en del af reserverne brugt på grund af den øjeblikkelige krise.

- Alt andet lige er vi bedre rustet til at stå det her igennem, end vi var for et par år siden, siger Kristian Nielsen.

Klubberne er ramt på flere fronter. Når der ikke bliver spillet kampe, bliver der ikke udbetalt tv-penge, som fylder meget i budgettet. Der er heller ingen matchday-indtægter og sponsorindtægterne bliver også ramt.

- Vi har ikke brugt tid på at forholde os til sponsordelen og hvilke modydelser, som de enkelte sponsoraftaler er bundet op på. Vi har stadig tre måneder at løbe på i forhold til at få afviklet kampene inden den 30. juni, så det må vente, til vi er klogere på, hvad vi kan nå, siger Kristian Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Corona er en gave til Madam Bach

Annonce