Annonce
AC Horsens

Yngste debutant i Superligaen: AC Horsens passer på stortalent

Jeppe Kjær skriver historie, hvis han kommer på banen i AC Horsens' kamp mod Randers FC på søndag. Foto: Torben Andersen
Jeppe Kjærs mulighed for at skrive sig ind i historiebøgerne må ikke tage fokus.

Horsens: AC Horsens kan på søndag give Jeppe Kjær debut i Superligaen. Samme dag fylder stortalentet 16 år, og dermed må han spille i den bedste række. Han kan samtidig skrive sig ind i fodboldhistorien som den yngste debutant nogensinde.

AC Horsens' manager Bo Henriksen vi dog nødigt tale om Jeppe Kjær. Stortalentet skal beskyttes og hans potentielle debut skal ikke tage fokus fra kampen mod Randers FC.

- Jeppe Kjær er formentlig med i truppen. Det er han, fordi han er klar til det. Om han eventuelt kommer på banen, afhænger af kampens udvikling, siger Bo Henriksen.

- Han er ikke med, fordi vi skal gøre et stort nummer ud af det og have omtale. Det er også derfor, at jeg ikke vil sige mere, siger Bo Henriksen.

Jeppe Kjær har imponeret i træningskampene i opstarten og har fået en del spilletid, men han får formentlig kun debut, hvis enten kampen mod Randers FC er afgjort, eller AC Horsens har brug for at jagte et resultat i slutfasen af kampen.

AC Horsens har i forvejen Mathias Madsen rangeret på andenpladsen over yngste debutanter i Superligaen. Han fik debut den 21. april 2018 i en alder af 16 år og 44 dage.

Den yngste debutant i Superligaens historie er Kenneth Zohore. Tilbage i 2010 fik han debut, da han var 16 år og 35 dage.

Hvis Jeppe Kjær kommer på banen mod Randers FC, vil han sætte sig på titlen og have den forevigt, fordi kampdagen netop rammer hans 16 års fødselsdag.

Den unge kantspiller var med på AC Horsens' træningslejr, og her fortalte han, at han selvfølgelig godt kunne tænke sig, at få debut netop på søndag, men at han var parat til at vente på den rigtige chance.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Mange indlagte og sygdom blandt personalet: Horsens får patienter ind fra hårdt ramte Herning

Annonce